Citroën starter 2016 som hurtigste bil

De dobbelte WTCC mestre Citroën starter 2016 sæsonen på toppen.

Ved sæsonens første samlede testdage var de nemlig hurtigste biler på begge testdage på Italienske Vallelunga.

Første dag var Mehdi Bennani overraskende hurtigste mand foran José María López mens nytilkomne Volvo og Thed Björk var 3. hurtigste.

På andendagen var José María López hurtigste mand foran Citroën holdkammeraten Yvan Müller med Björk og den blå Volvo S60 Polestar på 3. pladsen

Volvo har bygget en held ny TC1 bil, som har et udseende baseret på en Volvo S60 Polestar, og stiller til start med Björk samt Fredrik Ekblom.

Honda’s hurtigste mand var Norbert Michelisz med henholdsvis 4. og 6. hurtigste tider på de 2 dage. Så de har lidt at se til inden sæsonen starter 1.-3. april på Paul Ricard banen i Sydfrankrig. Honda har også 2012 mesteren Rob Huff i teamet samt den tidligere Formel 1 kører Tiago Monteiro.

Lada har fået fingre i Gabriele Tarquini, efter at han mere eller mindre byttede plads med Huff hos Honda. Derudover fortsætter de med Nicky Catsburg og nytilkomne Hugo Valente. Lada var dog ikke tilstede ved denne test, men har istedet valgt at teste på egen hånd forud for sæsonstarten.

Tom Coronel starter endnu en gang i en Chevrolet for ROAL Motorsport, men teamet er blevet reduceret til et 1-bils team efter at Tom Chilton er skiftet til Sébastien Loeb Racing med deres Citroën C-Elysée WTCC.

61 EKBLOM Fredrik (swe) Volvo S60 team Volvo Polestar action during the 2016 FIA WTCC World Touring Car Test Vallelunga March 2 to 3 – Photo Francois Flamand / DPPI