Audi præsenterer helt nyt R18

Audi har idag præsenteret sæsonens nye R18 sportsvogn, som skal kæmpe om verdensmesterskabet i WEC og ikke mindst den prestigefyldte Le Mans titel.

Sidste år måtte Audi se sig slået af Porsche på både Le Mans samt i WEC serien. Derfor er der også sket meget store ændringer på bilen til denne sæson.

Audi har kørt med Flywheel hybridsystemet siden 2012, men nu er det skiftet ud til et batteri istedet. Dette giver eftersigende meget bedre balance i bilen, da det roterende Flywheel ville give en hvis ubalance i bilen + at teknologien ikke kunne udnyttes optimalt.

Audi R18 2016 Photo: Audi Sport
Audi R18 2016
Photo: Audi Sport

Den nye teknologi betyder at Audi går fra 4MJ til 6MJ teknologien. Audi oplyser at deres hybridsystem kan give dem MERE end 350kW (476hk), men at reglerne til selve Le Mans løbet begrænser bilerne til 300kW (408hk) pr omgang på grund af ACO vil hæve omgangstiderne. Om det kommer til at have nogen reel effekt, eller om udviklingen på alle andre punkter udmanøvrere begrænsninger som ACO har lagt på hybrid bilerne, får vi at se i juni måned.

De fortsætter med V6 motoren men da de skifter op i 6MJ kategorien, skal de køre med en mindre dieseltank på bilen. Det giver en reduktion på ca 3 procent i hestekræfter. Men til gengæld bruger bilen 10% mindre brændstof end forgængeren fra 2015! Alligevel producerer motoren MERE end 514hk.

Diesel motoren og hybriddelen giver til sammen MERE end 1000hk – de præcise tal vil Audi ikke oplyse.

Udover selve drivkraften på bilen, så har Audi også forbedret aerodynamikken. Ja faktisk så er der store ændringer på bilen, at kun modelbetegnelsen R18 er bibeholdt.

Audi R18 2016 Photo: Audi Sport
Audi R18 2016
Photo: Audi Sport

Kørerne i de 2 biler bliver igen i 2016 Benoit Treluyer, Andre Lotterer og Marcel Fässler i bil nummer 7 og Lucas di Grassi, Oliver Jarvis og Loic Duval i bil nummer 8.

Bil nummer 7 bliver den eneste bil at Audi stiller op med ved denne uges WEC prolog, som køres fredag og lørdag.

Relaterede nyheder