Klar til årets højdepunkt på Nürburgring

Denne weekend køres årets største løb på Nürburgring – ja hvis ikke årets største løb i Tyskland.

24 timers løbet på Nordschleife er løbet som alle bilmærker gerne vil vinde. Historisk set har Audi, BMW, Mercedes og Porsche kæmpet om sejrene, men de seneste år er de blevet udfordret af Nissan, Jaguar, Bentley og ikke mindst Aston Martin.

Løbet blev kørt første gang i 1970, men er ikke blevet kørt hvert år siden. Det betyder at i år er den 44. udgave af løbet.

Blandt de tidligere vindene bilmærker ser vi bl.a. BMW 2002 TI, Ford Capri, Porsche’er i mange forskellige versioner, BMW M3, Mercedes SLS og de seneste 2 år, Audi R8 LMS.

VLN Langstreckenmeisterschaft Nuerburgring 2016, 58. ADAC ACAS H&R-Cup (2016-05-14): Start zum Rennen. Photo: Jan Brucke/VLN
VLN Langstreckenmeisterschaft Nuerburgring 2016, 58. ADAC ACAS H&R-Cup (2016-05-14): Start zum Rennen. Photo: Jan Brucke/VLN

Listen af vindere blandt kørerne tæller også adskillige prominente navne så som Hans-Joachim Stuck, Niki Lauda, Klaus Ludwig, Joachim Winkelhock, Pedro Lamy og Bernd Schneider.

Vi har 2 danske generelle vindere af løbet. Kris Nissen vandt i 1991 for Schnitzer Motorsport i en BMW og Nicki Thiim vandt for Black Falcon Mercedes i 2013.

Marcel Tiemann, Pedro Lamy og Timo Bernhard er 3 kørere som har vundet løbet flest gange – 5 gange hver.

Netop Thiim og Lamy skal dele en bil i år. Begge skal køre i Aston Martin Vantage GT3 nummer 7, hvor de også får Darren Turner og Marco Sørensen i bilen, som skal prøve at tage deres første sejr, samt endelig give Aston Martin noget succes ved løbet. Heldet har slet ikke være på det engelske teams side i alle de år de har prøvet at vinde, med adskillige kørerkombinationer bag rattet. Men i år skal det være. Aston Martin Racing har derudover også bil nummer 27 med WEC kørerne Jonny Adam, Fernando Rees, Mathias Lauda og Richie Stanaway.

VLN Langstreckenmeisterschaft Nuerburgring 2016, 58. ADAC ACAS H&R-Cup (2016-05-14): Chris Brueck, Christian Menzel, Fabian Hamprecht, Marco Holzer (Bentley Continental GT3). Photo: Jan Brucke/VLN
VLN Langstreckenmeisterschaft Nuerburgring 2016, 58. ADAC ACAS H&R-Cup (2016-05-14): Chris Brueck, Christian Menzel, Fabian Hamprecht, Marco Holzer (Bentley Continental GT3). Photo: Jan Brucke/VLN

Audi kommer med hele 6 biler med – eller det vil sige, deres kundeteams har. Der er dog adskillige fabrikskørere i bilerne, som indikerer at de ikke bare er for sjov. Anders Fjordbach har vundet 2 ud af de 3 første løb i VLN mesterskabet på Nürburgring i år, og han skal køre i Audi nummer 5 sammen med Frank Stippler, Niki Mayr-Meinhoff og Edoardo Mortara.

Porsche kommer også med 6 mere eller mindre kundebiler med, som er besat af navne som vi er vandt til at se i Porsche racerbiler hele verden rundt. I Porsche nummer 911 har vi Le Mans vinderne fra 2015 Nick Tandy og Earl Bamber, mens danske Michael Christensen skal køre i nummer 912 sammen med hans medkører i WEC, Richard Lietz. Derudover sidder Jörg Bergmeister og Frederic Makowiecki også i 912’eren.

BMW er repræsenteret med 4 biler. ROWE Racing og Schubert Racing har 2 biler med hver, hvor fabrikskørere som Jörg Müller, Martin Tomczyk, Augusto Farfus, Marco Wittmann og Lucas Luhr.

VLN Langstreckenmeisterschaft Nuerburgring 2015, 40. DMV 4-Stunden-Rennen (2015-04-25): Jonathan Adam, Mathias Lauda, Richie Stanaway (Aston Martin Vantage GT3). Foto: Jan Brucke/VLN
VLN Langstreckenmeisterschaft Nuerburgring 2015, 40. DMV 4-Stunden-Rennen (2015-04-25): Jonathan Adam, Mathias Lauda, Richie Stanaway (Aston Martin Vantage GT3). Foto: Jan Brucke/VLN

Udover dem vi har nævnt her er der ca 160 andre biler til start. Det helt præcise antal kender vi først når alle biler har været igennem teknisk kontrol + at der altid plejer at falde nogle fra på grund af skadede biler i træningen og kvalifikationen. Banens mange sving og bakker er altid klar til at bide fra sig, hvis man ikke er 100% vågen hele tiden.

Niels Borum, Jeppe Møller, Claus Gronning og Nicolaj Møller Madsen er andre Danske kørere på startlisten, men dog ikke med i kampen om den generelle sejr.

De mange forskellige klasser gør også at der er store hastighedsforskelle på bilerne. De seneste år er mange af de langsomme biler blevet siet fra. Inden da var der op imod 225 startende biler! Der er også krav til alle kørerne skal have en såkaldt Nordschleife licens, og have kørt minimum 2 løb på banen inden at man kan få lov til at deltage i 24 timers løbet. Alt sammen for at gøre det så sikkert som muligt for kørere og tilskuere. Vi har desværre set biler krydse autoværnet ved afkørsler – noget som vi ikke håber at se i dette års udgave, efter at banen har fået forbedret sikkerheden på flere punkter rundt om banen.

Løbet starter lørdag klokken 15.30 og kan følges på Radiolemans.com samt 24h-rennen.de hvor løbet streames alle 24 timer i lyd og billede. Derudover er der også nogle sendinger fra kvalifikationerne torsdag og fredag.

Relaterede nyheder