Nelson Piquet Jr og Oliver Turvey bliver hos NextEV

Inden den først officielle test på Donington Park i Storbritannien, offentligjorde NextEV deres kører line-up samt presenterede den nye bemaling for sæsonen 2016/17.

Teamet annoncerede at Nelson Piquet Jr. og Oliver Turvey forbliver i teamet. Begge kørere har forlænget deres kontrakt til en flerårig aftale. “Jeg er begejestret over, at jeg fortsætter hos det team jeg vandt mesterskabet med. Og vi ser frem til at kæmpe for sejre igen næste sæson. Da NextEV har fuldt engagement til Formel E, tror jeg på at teamet har en stærk fremtid på lang sigt,” sagde Piquet Jr.

Turvey fik sin debut i sæsonfinalen i seriens første år. Han gjorde et positivt indtryk ved at score to point på den smalle bybane af Battersea. Bagefter kørte han sammen med Piquet Jr. gennem hele 2015/16 sæsonen. Turvey er også spændt på at fortsætte hos teamet. “Jeg lærte meget i min første fulde sæson og jeg har taget denne erfaring med i sommertesten med henblik på at udvikle den nye bil. Både jeg og teamet har de samme ambitioner for den kommende sæson, og vi vil arbejde hårdt for at kunne opnå dem,” forklarede Turvey.

Nelson Piquet Jr, NEXTEV president and team principal Martin Leach and Oliver Turvey are ready for the upcoming sesason Photo: NEXTEV
Nelson Piquet Jr, NextEV præsident og teamchef Martin Leach samt Oliver Turvey. Photo: NEXTEV

Udover det kommer også nogle nye medlemmer til NextEV Formel E teamet. Gerry Hughes fortsætter med at være Chief Race Engineer mens Paul Fickers stadig er Chief Technical Officer (der var tidligere Head of Vehicle Testing hos Fiat Group Automobiles og har haft høje stillinger hos Ferrari og Maserati), og Barry Mortimer som Team Manager (tidligere fra Team Aguri). En line-up som består af en nøje udvalgte ingeniører, teknikere, mekanikere og support folk, som også vil være en del af teamet, såvel som velkendte ansigter fra de først to sæsoner. Dette afspejler NextEV’s global set-up, da Formel E holdet består af medlemmer fra Storbritannien, Kina, Brasilien, Italien, Frankrig og Tyskland.

2016/17 bilen kommer til at fremstå I den matgrå farve, men får også et skær af kørernes nationalflag. NextEV Formel E teamet har allerede kørt 14 dages privattest med deres nye 2016/17 bil. Den helt nye NextEV 700R motor er blevet optimeret til alle gadebanerne af Piquet Jr, Turvey samt udviklingskører Ben Hanley.

Efter denne uges officielle test, vil NextEV Formel E teamet vende tilbage til Donington Park den 5.-7. september for den anden officielle test forud for sæsonen. 2016/17 FIA Formula E Championship starter 9. oktober, med serien første besøg i Hong Kong.

Relaterede nyheder