Anthony Davidson og Benoit Treluyer går glip af Mexico

Toyota Gazoo Racing køreren Anthony Davidson samt Audi Sport Team Joest køreren Benoit Treluyer går glip af FIA World Endurance Championship løbet i Mexico.

Engelske Davidson havde et uheld under en test for FIA WEC holdet på Magny Cours, og her beskadigede han nogle ribben. Efter at have været tilbage i bilen torsdag i Mexico, valgte han i samråd med teamet at trække sig på grund af for store smerter.

Dermed skal Sebastien Buemi og Kazuki Nakajima køre 6 timers løbet alene i Toyota Gazoo Racing #5.

Toyota Gazoo Racing #5 Photo: JJ Media
Toyota Gazoo Racing #5
Photo: JJ Media

Det samme gør sig gældende hos Audi Sport Team Joest #7, hvor Benoit Treluyer må sidde over for andet løb i træk. Han styrtede på sin mountainbike i starten af juli måned, og måtte herefter misse 6 timers løbet på Nürburgring. Efter at have kørt torsdagens og fredagens træninger, valgte han i samråd med Audi’s læger at trække sig. Andre Lotterer og Marcel Fässler får derfor ekstra meget tid bag rattet resten af weekenden.

Det bliver helt sikkert en hård udfordring for begge hold, da banen ligger i over 2km højde, og det derved er meget fysisk krævende at køre på banen.

Løbet starter imorgen lørdag kl. 20.30 dansk tid.

Relaterede nyheder