Audi giver Ekström fri til titelkamp

Audi Sport har valgt at give Mattias Ekström fri fra hans DTM forpligtelser ved finaleløbet på Hockenheim, så han istedet kan gå efter VM titlen i FIA World Rallycross Championship.

Han bliver erstattet af Rene Rast, som er Audi’s reservekører i DTM, hvilket så betyder at Rast må springe over FIA WEC afdelingen i Japan for G-Drive Racing i LMP2. Rast har allerede haft en start i DTM tidligere på sæsonen, hvor han måtte erstatte Adrien Tambay, da denne fik en håndskade i lørdagens løb på Zandvoort.

Ekström’s DTM sæson har været fuld af problemer, og aktuelt indtager han blot 7. pladsen i mesterskabet, med 2 andre Audi kørere foran sig. Derfor har det sikkert ikke været nogen svær beslutning for Audi at give ham fri, til istedet at køre WorldRX løbet på Buxtehude nær Hamborg.

Mattias Ekström, Red Bull Audi RS 5 DTM, Audi S1 EKS RX quattro Photo: Audi
Mattias Ekström, Red Bull Audi RS 5 DTM, Audi S1 EKS RX quattro
Photo: Audi

Svenskerens FIA World Rallycross Championship sæson har til gengæld været helt forrygende. Indtil videre er det blev til 4 sejre i denne sæson, og ingen afdeling er blevet afsluttet dårligere end en 8. plads. Aktuelt indtager han 1. pladsen med en 10 points føring ned til Nordmanden Petter Solberg, som har vundet VM de sidste 2 år. De 2 kørere er det to mest vindende kørere i WorldRX med i alt 9 sejre til Solberg og 6 til Ekström.

Mattias Ekström deltager med sit eget hold i Rallycross, og har Toomas Heikkinen som holdkammerat. Heikkinen har også været på podiet 2 gange i år, og tidligere på året lå de faktisk begge i top 3 af mesterskabet. Han har siden da haft nogle pointfattige weekender, så han er faldet tilbage på 7. pladsen. Men EKS RX teamet er stadig førende i holdmesterskabet.

Denne weekend sidder Ekström bag rattet i sin Red Bull Audi RS 5 DTM for Audi Sport Team Abt Sportline ved løbet på Hungaroring, inden at han er tilbage i Audi S1 EKS RX quattro raceren næste weekend ved Letlands WorldRX afdeling.

Relaterede nyheder