Kevin Eriksson vinder i Buxtehude – Mattias Ekström mester

Det blev til en stor Svensk dag i FIA World Rallycross Championship da 11. afdeling af årets mesterskab blev kørt på Estering i Buxtehude i Tyskland.

Kevin Eriksson vandt dagens afdeling efter at han lavede en fantastisk manøvre hele vejen uden om resten af feltet i sving 1 i finalen. Mens der gik trafikprop i den på inderbanen, holdt han bare på udenom og så sig ikke tilbage sidenhen.

Kevin Eriksson Photo: JJ Media
Kevin Eriksson
Photo: JJ Media

Petter Solberg tog 2. pladsen foran Andreas Bakkerud. Bakkerud måtte for øvrigt en tur forbi lægerne efter sidste heat, da han følte sig dårlig efter at have indåndet benzindampe i finalen. Efter at have sundet sig lidt, så er han dog ok, og var hurtigt tilbage ved teamet igen.

Det blev dog en anden Svensker som blev den helt store sejrherre idag. Mattias Ekström vandt VM titlen, da han i finalen fik kørt nok point ind på kontoen, til at han ikke kan hentes, når sidste afdeling køres i Argentina om godt 1 måned. Svensken havde kørt rigtig hurtigt i går, mens han tog det lidt roligere idag. Han gjorde hvad han skulle, så han kunne køre titlen i hus.

Mattias Ekström Photo: JJ Media
Mattias Ekström
Photo: JJ Media

Der er dog stadig kamp mellem Petter Solberg, Johan Kristoffersson, Andreas Bakkerud samt outsideren Sebastien Loeb til at tage de resterende medaljer.

Finaleløbet i dette års mesterskab køres den 25.-27. november i Argentina.

Relaterede nyheder