FIA World Rallycross Championship offentliggør 2017 kalenderen

FIA World Rallycross Championship har offentliggjort deres 2017 kalender i dag.

Mange af runder fra 2016 er at finde på kalenderen igen, men posen er blevet rystet mht rækkefølgen, og så er der også en ny afdeling.

Sæsonen består igen af 12 runder, som i 2017 starter i Spanien på Circuit De Catalunya den 1.-2. April.

Som noget nyt så køres finalen i Sydafrika, på en ny bane i Cape Town. Dermed siger serien farvel til Argentina, som ellers har været fast bestandel af WorldRX kalenderen, siden serien startede i 2014.

Vi har endnu til gode at se om Rallycross slår an udenfor Europa.

 

Timmy Hansen, Ken Block, Timur Timerzyanov, Toomi Heikkinen, Tommy Rustad. Photo: JJ Media
Timmy Hansen, Ken Block, Timur Timerzyanov, Toomi Heikkinen, Tommy Rustad.
Photo: JJ Media

Rallycross stammer fra Storbritannien, hvor det allerførste Rallycross løb blev kørt på Lydden Hill 4. februar 1967. Siden da har serien bredt sig rundt til resten af Europa. Sporten har været kæmpestor i Danmark gennem mange år, hvor bl.a. Le Mans vinderen Tom Kristensen’s far også var deltager i både ind og udland. En anden Le Mans vinder, Alex Wurz’s far, Franz Wurz, er fleredobbelt mester tilbage i 1970’erne og 80’erne. Formel 1 køreren Jenson Button’s far, John Button, havde også en baggrund i Rallycross.

I dag er FIA World Rallycross feltet en blanding af Rallycross speciallister, heriblandt sønner af Rallycross kørere såsom Timmy Hansen (Kenneth Hansens), Robin Larsson (Lars Larssons), og Kevin Eriksson (Andreas Erikssons).

Men også kørere fra VM Rally (Petter Solberg, Sebastien Loeb, Ken Block, Guy Wilks), DTM (Mattias Ekström, Timo Scheider), DAKAR Rally (Loeb, Guerlain Chicherit), WTCC, (Loeb, Rene Münnich) og STCC (Johan Kristoffersson, Tommy Rustad).

Aktuelt har Danmark Ulrik Linnemann med i toppen af FIA European Rallycross Championship, hvor han har kørt adskillige sejre i Super1600 klassen hjem, samt haft en enkelt start i Supercar klassen i Europamesterskabet i 2016. Han sluttede sæsonen 2016 på 2. pladsen, men med blot 1 point op til mesterskabsvinderen Krisztian Szabo.

Andreas Bakkerud, Janis Baumanis, Timmy Hansen Photo: JJ Media
Andreas Bakkerud, Janis Baumanis, Timmy Hansen
Photo: JJ Media

Seriens måske største løb er i Höljes i Sverige, hvor der kommer over 30.000 tilskuere og omdanner hele området omkring banen, som ligger midt i en Svensk Granskov, til en kæmpe festival.

En ting er sikkert – FIA World Rallycross Championship er på vej fremad, og vi håber for serien, at de får endnu flere tilskuere på banerne hele verden over i 2017.

2017 WORLD RX Kalenderen ser ud som følger (med forbehold for endelig bekræftelse fra World Motorsport Council):

  1. Spanien – BARCELONA – 1/2 APRIL
  2. Portugal – MONTALEGRE – 22/23 APRIL
  3. Tyskland – HOCKENHEIM – 5/6/7 MAJ
  4. Belgien – METTET – 13/14 MAJ
  5. Storbritanien – LYDDEN HILL – 27/28 MAJ
  6. Norge – HELL – 10/11 JUNI
  7. Sweden – HÖLJES – 1/2 JULI
  8. Canada– TROIS-RIVIERES – 5/6 AUGUST
  9. Frankrig – LOHEAC – 2/3 SEPTEMBER
  10. Letland – RIGA – 16/17 SEPTEMBER
  11. Tyskland– ESTERING – 30 SEPTEMBER/01 OKTOBER
  12. Sydafrika – CAPE TOWN – 11/12 NOVEMBER

Relaterede nyheder