Toyota sejrer på hjemmebanen

Det blev til hjemmebanesejr på Fujibanen da 7. afdeling af FIA World Endurance Championship blev kørt den Japanske bane.

Toyota #6 med Stephane Sarrazin, Kamui Kobayashi og Mike Conway snuppede sejren med blot 1,5 sekunder foran Audi #8 og med Porsche #1 på 3. pladsen. Sejren var Toyota’s første siden 2014 – sæsonen hvor de vandt mesterskabet.

Rebellion Racing #13 vandt løbet blandet LMP1 privatholdene, mens Bykolles Racing Team måtte udgå med tekniske problemer efter ca 2 timer af løbet.

I LMP2 vandt G-Drive Racing #26 med Alex Brunde, Roman Rusinov og Will Stevens sæsonens første sejr, da de besejrede RGR Sport by Morand #43 og Signatech Alpine #36.

Toyota Gazoo Racing #6 Photo: JJ Media
Toyota Gazoo Racing #6
Photo: JJ Media

I GTE Pro vandt Ford Chip Ganassi Racing Team UK #67 med Andy Priaulx og Harry Tincknell deres første sejr, og den første sejr i Ford siden Le Mans. De slog søsterbilen #66 og AF Corse Ferrari #51.

I GTE Am vandt Aston Martin Racing #98 med Paul Dalla Lana, Pedro Lamy og Mathias Lauda foran AF Corse Ferrari #83 og KCMG Porsche #78.

Weekendens resultater betyder at alle mesterskaberne, på nær et, er krøbet tættere sammen, da ingen af de mesterskabsførende biler vandt deres klasser.

Rebellion Racing #13 har vundet Privatmesterskabet i LMP1, da Bykolles ikke længere kan hente dem. Nu er spørgsmålet om Bykolles Racing Team kan nå at hente Rebellion Racing #12, som stadig ligger 38 point foran, med 50 point at køre om. Det kræver at Bykolles vinder begge de 2 resterende løb – ellers har Rebellion en 1-2 i mesterskabet selvom #12 ikke har deltaget siden løbet på Nürburgring i juli!

Ford Chip Ganassi Racing Team UK Photo: JJ Media
Ford Chip Ganassi Racing Team UK
Photo: JJ Media

I LMP1 rykkede Toyota #6 med deres sejr op på 2. pladsen, mens det stadig er Porsche #2 som fører. Audi #8 indtager 3. pladsen. Men med blot 28,5 point mellem de 3 første hold er absolut intet afgjort.

I LMP2 kom RGR Sport by Morand #43 marginalt tættere på de mesterskabsførende Signatech Alpine #36, mens Roman Rusinov har konsolideret sig på 3. pladsen. Begge hans medkørere har kun kørt udvalgte løb i år, så han er ene mand om at holde fanen højt for G-Drive Racing #26.

GTE Pro klassen føres fortsat af Aston Martin Racing #95 med Nicki Thiim og Marco Sørensen bag rattet. De sluttede blot 5’er i gårsdagens løb, men til alt held sluttede de nærmeste konkurrenter i AF Corse #71 blot på 4. pladsen og hentede derved blot 3 point på Danetrain. Darren Turner ligger aktuelt 3’er som ene mand.

GTE Am klassementet ligger mesterskabet næsten til højrebenet for AF Corse #83. Godt nok hentede Aston Martin Racing #98 7 point på dem, men der er stadig 33 point mellem de 2 biler. Abu Dhabi-Proton Racing Porsche #88 med Danske David Heinemeier-Hansson og Khalid Al Qubaisi ligger 3’er.

Næste afdeling køres på Formel 1 banen i Shanghai den 6. november.

Relaterede nyheder