Onslow-Cole og Teixeira også klar til Electric GT

Electric GT gridden bliver stille og roligt mere og mere fyldt op.

Nu har den nye elektriske løbsserie annonceret at Tom Onslow-Cole og Ricardo Teixeira også bliver en del af kører lineup’en til debutsæsonen 2017.

Onslow-Cole har været det meste af BTCC systemet igennem, hvor han bl.a. blev mester i Renault Clio Cup UK, inden at han skiftede til BTCC serien selv, hvor det blev til 7 sejre og 36 podiepladser. De seneste par år har han fokuseret på GT serier rundt omkring i verden, hvor han bl.a. blev GT3 mester i 24H Series i 2015.

ricardo_tom

Teixeira har gået formel vejen, hvor han startede i Formel BMW, og sidenhen kørte en del sæsoner i Britisk Formel 3, inden at han deltog i GP2 og GP2 Asia samt Formel 2 serierne. I 2011 var han officiel test- og reservekører for Team Lotus i Formel 1. Siden da har der været lidt stille omkring ham, men nu vender han altså tilbage på racerbanerne igen.

Dermed er 8 af de 20 kørere på plads til hvad der tegner til at blive en rigtig spændende serie. Bilen som der skal køres med er en Tesla Model S, som grundlæggende er det samme som gadebilen, men som bliver udstyret med yderligere sikkerhedsudstyr samt et lidt ændring hjulophæng, for at gøre den bedre til at køre på banen.

Der kan ses en kort præsentationsvideo af Electric GT samt bilen her.

Relaterede nyheder