Mercedes AMG overrasker i deres DTM lineup

Mercedes AMG overrasker med deres DTM lineup for 2017.

De har rystet posen godt og grundigt – og så alligevel ikke.

Lucas Auer, Robert Wickens, DTM mester 2005 Gary Paffett og DTM mester 2010 Paul Di Resta er grundstammen som er bibeholdt fra 2016 sæsonen. I de to sidste biler har vi nytilkomne Edoardo Mortara, som kommer direkte fra Audi Sport og deres DTM program, og så vender Maro Engel tilbage til DTM, efter han kørte DTM for det tyske stjernemærke fra 2008 til 2011.

Dermed er Daniel Juncadella, Christian Vietoris, Maximilian Götz og Felix Rosenqvist uden DTM sæder for 2017. Rosenqvist er på grund af at han har flere Formel E kalendersammenfald, da han ellers har imponeret mange i begge klasser. Juncadella og Götz har aldrig for alvor slået sig fast i DTM, selvom de har haft flere sæsoner for Mercedes AMG. Vietoris var 4’er i mesterskabet i både 2013 og 2014, men siden da er det blot blevet til 3 podiepladser ud af 36 muligheder. Det er simpelthen ikke godt nok, hvis man vil vinde både kørernes, konstruktørernes og holdenes mesterskaber i DTM.

Paul Di Resta
Photo: JJ Media

Med deres nye lineup har de lutter topkørere, som tilsammen har 30 Pole Positions og 99 podiepladser hvoraf 41 af disse er sejre. Så i denne sæson har Mercedes AMG i hvert fald kørersammensætningen til at kunne kæmpe med om mesterskabet, og så er det blot at vente og se om bilen også kan klare udfordringen.

De seneste sæsoner har selv de erfarende kørere som Gary Paffett og Robert Wickens haft svært ved at præstere ret meget i bilen, og traditionelt betyder det at Mercedes AMG i år måske vil få lidt flere fordele end de andre hold, da pendulet i DTM som regel plejer at svinge lidt mellem de forskellige teams hvad angår BOP småjusteringer. Det er noget at organisationen normaltvis justerer lidt mellem sæsonerne, for ikke at gøre nogen af de 3 konstruktører alt for utilfredse, så de derved kan kæmpe lidt længere fremme i feltet end den foregående sæson. Og så er der selvfølgelig den naturlige udvikling af bilerne, som også spiller ind.

DTM sæsonen starter i maj, men sæsones første testkørsel foregår allerede om 1 måneds tid.

Relaterede nyheder