BMW stiller til Nürburgring 24 timer med 21 mand!

BMW Motorsport har offentliggjort deres 21 kørere til 24 timers løbet på Nürburgring.

Alle navne på listen er kendte navne i motorsport, men ikke alle navne er man vandt til at se i BMW farver.

5 af de 6 DTM kørere er på startlisten, altså DTM mester 2016 Marco Wittmann, Bruno Spengler, Maxime Martin, Augusto Farfus og Tom Blomqvist. Timo Glock deltager ikke ved dette løb. Wittmann, Martin, Blomqvist og Farfus vandt løbet for BMW i 2010.

Fra IMSA mesterskabet kommet Martin Tomczyk, John Edwards og Alexander Sims, mens deres langdistance kollegaer fra IMSA mesterskabet Kuno Wittmer og Nick Catsburg.

Richard Westbrook er til låns fra Ford, som ikke selv deltager i løbet, mens BMW speciallist Markus Palttala også er en del af holdet.

Antonio Felix Da Costa er tilbage i en lukket bil igen, hvilket er en afveksling efter hans Formel E program for MS Amlin Andretti.

4 mand som man også er vandt til at se i en BMW er Jörg Müller (vinder af løbet i 2004 og 2010), Philipp Eng (vinder af 24 timers løbet på Spa 2016), Jens Klingmann og Jesse Krohn.

Onslow-Cole, Scheider, Basseng and Lynn
Photo: BMW Motorsport

Og så kommer vi til de 4 nye, kendte ansigter.

Tom Onslow-Cole har tidligere kørt BMW i BTCC og er nu tilbage som kører for mærket. Han har kørt stakkevis af langdistanceløb i mange forskellige biler, og har også vundet en god portion af dem.

Marc Basseng er ny mand hos teamet, men har deltaget i løbet adskillige gange og vandt endda løbet i 2012.

Alex Lynn har testet BMW M4 DTM bilen efter 2014 sæsonen, men har siden da mest kørt formel biler i bl.a. GP2.

Timo Scheider er efter mange år hos Audi Sport i DTM nu en fri mand, og for få dage siden offentliggjorde han et FIA World Rallycross Championship program. Men han har også plads til et 24 timers løb for BMW på Nürburgring.

Så det må siges at være et rent all-star hold at BMW stiller til start med.

Kørerne fordeles mellem Schubert Motorsport og ROWE Racing, som kommer med 2 biler hver, og derudover kommer BMW Team Schnitzer med en bil.

De 5 biler skal for første gang i aktion den 25. marts, når VLN sæsonen går i gang på den legendariske Nordschleife.

Relaterede nyheder