Årets første DTM test afsluttet

Årets første DTM test blev kørt i denne uge Portimao.

De 3 DTM konstruktører har alle været afsted, og mens Audi og Mercedes begge har fortalt om oplevelserne, har BMW gået mere stille med dørene.

Den 1. marts er sidste frist for at få bilerne homologeret til 2017 sæsonen, så derfor var netop denne test meget vigtig.

Der sker en del ændringer til 2017 sæsonen, hvor biler får flere hestekræfter, mindre aerodynamik, et mere effektivt DRS system samt blødere dæk. Og så er dækvarmere for øvrigt også blevet forbudt til denne sæson.

Audi Sport havde sendt Mattias Ekström, Loic Duval, Rene Rast og Jamie Green til Portugal for at teste, og alle 4 samlede værdifulde informationer.

Jamie Green, Audi Sport R 5 DTM 2017
Photo: Audi Sport

Rene Rast udtalte at 2017 bilen føltes helt anderledes end 2016 bilen, og Mattias Ekström nævnte at de nye dæk meget hurtigere tabte performance, og at der kom rigtig meget dæk fnuller fra Hankook dækkene udenfor ideallinien, ligesom man ser det i Formel 1. Så mellem linjerne var det nok en blanding af glæde over det ekstra greb at de nye blødere dæk gav, og så en frygt over at det måske bliver svære at overhale, hvis der kommer til at blive et meget beskidt spor udenfor ideallinjen, hvilket så vil sætte sig på dækkene i forbindelse med en overhaling.

Paul Di Resta, Mercedes-AMG C63 DTM 2017
Photo: Mercedes-AMG

Mercedes havde sendt Gary Paffett, Paul Di Resta og Edoardo Mortara afsted, og hver kører fik en dag i bilen. Alle kørere nåede mere end 140 omgange på den 4,648 kilometer lange bane, så der blev altså kørt masser af data ind. Nu skal teamet hjem og analysere data, og så have homologeringspapirerne sendt ind, så bilen kan blive endelig godkendt til 2017 sæsonen. Alle 3 kørere nævnte her at der stadig var masser af setup arbejde lave på bilen, så umiddelbart var tonerne ikke helt så positive fra Mercedes som de var fra Audi.

Næste gang at holdene er på banen er 14. til 16. marts på Vallelunga banen i Italien, inden at den afsluttende test inden sæsonstart bliver kørt på Hockenheim 3.-6. april.

Relaterede nyheder