Dempsey-Proton Racing med 2 nye og 1 erfaren kører

Dempsey-Proton Racing har annonceret deres kørerlineup til 2017 sæsonen.

FIA World Endurance Championship GTE-Am teamet med nummer 77 på siden skal have Christian Ried, Matteo Cairoli og Marvin Dienst bag rattet.

Christian Ried er som medejer af teamet selvskrevet til et sæde, men han har valgt at tænke nyt omkring hans medkørere.

Matteo Cairoli sluttede 2’er i Porsche Mobil 1 Supercup og har vist imponerende fart på trods af hans blot 20 år. Nu kommer han til at køre med i det ypperste GT mesterskab i verden.

Dempsey-Proton Racing and Larbre Competition, FIA WEC 2016
Photo: JJ Media

Marvin Dienst vandt ADAC Formel 4 mesterskabet i 2015, inden at han deltog i ADAC GT Masters i en Porsche 911 GT3 Cup for bigFM Racing Team Schütz Motorsport, hvor det blev til en 14. plads i mesterskabet. Porsche racerne havde det generelt hårdt i netop det mesterskab i 2016, og netop dette team havde det ekstra svært. Men med et ADAC Formel 4 mesterskab i bagagen, har 20 årige Dienst allerede vist godt fart.

Teamet har endnu ikke annonceret om det bliver med en 2015 eller 2016 model at der bliver deltaget i. Dette står helt åbent, da begge modeller er godkendte i FIA WEC GTE-Am mesterskabet.

Første officielle optræden for den nye kørerlineup er ved FIA WEC Prologen på Monza den første weekend i april.

Relaterede nyheder