Gratis adgang til FIA WEC på Monza

FIA WEC sæsonen starter så småt op på Monza om 3 uger.

Her køres Prologen, som er obligatorisk for alle hold, hvor alle skal være repræsenteret med mindst 1 bil.

Ud af det 28 bils store FIA WEC felt, drager 27 biler i banen nær Milano. Kun CEFC Manor TRS Racing kommer med 1 bil, og samler så deres, indtil videre annoncerede, 4 kørere i samme bil.

FIA World Endurance Championship serien viser også ved denne event, at de interesserer sig rigtig meget for deres fans, og gerne vil være så fans-venlige som muligt og gøre alting så åbent som muligt.

Der er gratis adgang for alle fans til alle tribuner samt paddock området. Der er dog en lille parkeringsafgift, hvis man kommer i bil.

FIA WEC 2016
Photo: JJ Media

Der bliver masser af kørsel over de to dage – 8 timer lørdag og 6 timer søndag. Ydermere er der en halv times autograf skrivning midt på søndagen, hvor alle kørere skal deltage.

Der bliver dog nogle få af de sædvanlige kørere i FIA WEC serien, som ikke kommer til start. Sebastien Buemi, Jose Maria Lopez, Nelson Piquet Jr og Nico Prost skal allesammen køre Formel E i Mexico samme weekend.

Sam Bird kører normalt også Formel E, men hans fabrikskontrakt med Ferrari i FIA WEC vejer altså højere for ham, end den elektriske løbsserie.

FIA WEC serien starter for alvor 2 uger senere på Silverstone, men her er obligatorisk entrepris på £50, men så får man samtidig gratis adgang til paddock området.

Relaterede nyheder