DTM holdene testede i Italien

I denne uge var DTM holdene i Italien for at teste forud for sæsonen.

Denne gang er det med bilerne som de kommer til at blive i denne sæson, da homologeringsfristen – dvs sidste mulighed for at lave tekniske ændringer på bilen – var 1. marts.

Både Mercedes og Audi fik kørt mere end 2100 kilometer, mens BMW som sædvanligt er sløve til at melde noget ud fra deres test.

Mercedes-AMG Motorsport DTM Team, Tests, Vallelunga, Gary Paffett;
Photo: Mercedes-AMG

Audi havde Mattias Ekström til at køre bilen på førstedagen, og han rundede 760km bare på den ene dag. Jamie Green kørte 682km på onsdagen inden at Ekström var tilbage i bilen torsdag.

Mercedes havde sendt Robert Wickens på banen tirsdag, Gary Paffett onsdag inden at Edoardo Mortara sluttede af torsdag. Tilsammen fik de kørt 518 omgange på Vallelunga banen

Playboy Audi RS 5 DTM
Photo: Audi Communications Motorsport

Derfor blev der kørt masser af kilometer i de nye biler, hvor flere ting er blevet justeret. Effekten på de 4 liters V8 motorer er nu på over 500hk.

Ridehøjden på bilerne er øget, og så er aerodynamikken på bilerne reduceret.

DTM har haft DRS på bilerne igennem flere år, men som noget nyt er det ikke længere hele bagvingen som vipper, men elementerne i den som bevæger sig, når den bliver aktiveret. Det skulle give en mere effektiv DRS vinge, og give flere overhalinger.

Dækblandingen er ny, hvilket gør at dækkene er blødere men de hurtigere taber vejgreb, hvilket bringer et taktisk element på banen – for hvornår skal man skifte under det obligatoriske pitstop? Ydermere skal alle biler køre på de samme ATS 18″ fælge fra og med i år, hvor producenten tidligere var helt fri.

I kommende fremtid vil ITR, som er organisationen bag DTM, offentliggøre de sportslige ændringer til 2017 sæsonen.

Relaterede nyheder