Jean-Eric Vergne ny kører for Manor

CEFC Manor TRS Racing har offenliggjort deres 5. kører til at være Jean-Eric Vergne.

Den 26 årige Franskmand skal køre FIA WEC sæsonen parallelt med hans Formel E sæson. Det betyder at vi ikke kommer til at se ham ved Prologen på Monza om 2 uger, samt også må undvære ham ved løbet på Nürburgring senere på året. Det er i hvert fald udmeldingen fra teamet på nuværende tidspunkt.

CEFC Manor TRS Racing 2017
Graphics: Manor Racing

Den tidligere Formel 1 kører for Scuderia Toro Rosso gennem 3 sæsoner har nu endegyldigt droppet Formel 1 drømmen, efter han efterfølgende var test- og reservekører for Ferrari i 2 år. Han kører som nævnt også Formel E for Techeetah teamet, men han var i januar ude at køre 24 timers løbet i Dubai, og her blev han bidt af langdistance bacillen – og det indrømmede han blankt både under og efter løbet. Så det bliver meget spændende at se hvad han kan præstere for det Engelske hold med ORECA 07 Gibson LMP2 raceren.

Dermed mangler Manor teamet blot at annoncere en mand for at have fuldt hold til 2017 sæsonen, som forhåbentlig bliver meget mere stabil på kører fronten end 2016 var, hvor der var 13 kørere igennem de 6 sæder (2 biler) i løbet af sæsonen.

Relaterede nyheder