Keating Motorsport klar til Le Mans

Keating Motorsport har kørerne klar til 24 timers løbet i Le Mans.

Teamejer Ben Keating tager hans mangeårige co-driver Jeroen Bleekemolen med i bilen, og så er Ricky Taylor også en del af teamet.

Dermed har Riley Mk. 30 Gibson LMP2 raceren en af de bedste kører lineups set ud fra pro-kørerne. Riley Mk. 30 kører aktuelt kun i IMSA serien med Visit Florida teamet, men det er et af de 4 chassis’er som er blevet valgt til at kunne deltage i LMP2 ACO ræs.

Riley Mk. 30
Photo: Visit Florida Racing

Keating og Bleekemolen kørte også Le Mans i 2015 og 2016, hvor de havde henholdsvis Marc Miller og Marc Goosens med i bilerne. Første år var med en Dodge Viper i GTE-Am, mens Keating havde købt Murphy Prototypes LMP2 bilen til 2016 løbet.

Teamet håber at 3. gang er lykkens gang, da de 2 første besøg på banen ikke har været de heldigste.

Keating stod bag Viper programmet i ALMS gennem mange år, da han i USA har en stor bilhandlerkæde og bl.a. sælger Dodge. I år deltager han igen i IMSA serien, sammen med Bleekemolen, hvor det er i en Mercedes-AMG GT3, som hans forhandlernet skal til at sælge fra 2018.

Le Mans løbet køres 17.-18. juni med den obligatoriske testdag 14 dage inden.

Relaterede nyheder