DS Virgin Racing vil udnytte deres fulde potentiale i Mexico

3 løb inde i den nye sæson, har resultaterne ikke afspejlet DS Virgin Racing’s virkelige potentiale indtil nu. Derfor vil teamet bevise kvaliteterne ved deres bil og kørere, ved den 4. afdeling af 2016/17 FIA Formel E Mesterskabet i Mexico.

“Der er en stor passion for motorsport blandt de lokale her i Mexico og det var ikke nogen overraskelse at denne bane tiltrak mange tilskuere ved det første Mexico ePrix i 2016, og jeg forventer det samme i år. Det er vores mål at give vores fans noget at glæde sig over, og vil gøre alt for at begge vores kørere er konkurrencedygtige og kæmper med om sejren på dagen”, sagde teamchef Alex Tai.

Mexico City ePrix består af 45 omgange og 17 sving rundt på den 2,094 kilometer lange Autódromo Hermanos Rodríguez bane. Mere end 2500 meter over havets overflade, er det ikke kun det højest placerede løb på Formel E kalenderen, men også det næsthurtigste med max hastigheder på 210 km/t.

DS Virgin Racing vil give de Mexikanske fans noget at heppe på ved at vise dem bilernes og kørernes fulde potentiale Photo: Zak Mauger/LAT/Formula E

Forud for ePrix’et får José María López lidt af en rejse udfordring. Han kommer til banen tidligt om morgenen på løbsdagen, da han skal være til stede ved en WEC test. Derfor vil teamets reserve og udviklingskører Alex Lynn køre DSV-02 bilen i fredagens shakedown, samt være standby til løbet, hvis det skulle blive nødvendigt.

“Jeg har kørt meget i simulatoren forud for dette løb, og efter at have kæmpet mig op gennem feltet i Buenos Aires og score endnu et point i Formel E, bliver jeg mere og mere komfortabel med bilen”, sagde López, som er forhåbningsfuld til at nå at komme bag rattet i hans Formel E bil til løbet.

 

Original artikel oversat af Jens Jensen

Relaterede nyheder