MS Amlin Andretti arbejder på at genopleve de gode minder

I sæson 2, scorede MS Amlin Andretti kører Robin Frijns sin anden top-5 resultat i Mexico City ePrix, da han sluttede 5’er. Den Hollandske kører vender tilbage sammen med holdkammerat António Félix da Costa, hvor de skal arbejde sammen om at tage teamets første sejr i denne sæson.

“I Mexico City sidste år startede vi P14 og kunne kæmpe os op på P5. Det er en god bane, der giver nogle gode kampe. Vi har arbejdet hårdt gennem de seneste uger for at forbedre vores bil. Vores mål er at få begge biler til at slutte i pointene,” erklærede Frijns.

“Al vores hjemmearbejde forud for Mexico har været meget brugbare og jeg har brugt meget tid i simulatoren sammen med ingeniørerne og min holdkammerat, Robin. Jeg tror at vi skal arbejde på at få point og alt i top 5 vil være meget opløftende,” tilføjede Félix da Costa.

António Félix da Costa (ventstre) og Robin Frijns vil genopleve gode minder i Mexico City Photo: MS Amlin Andretti

“En række langtids investeringer begynder at give pote fra et udviklingsmæssigt synspunkt, og vores ingeniører får bedre og bedre forståelse for bilens opførsel,” bekræftede vice-teamchef Roger Griffiths.

Og han fortsatte, “Banen giver nogle unikke udfordringer på grund af det tynde lufts indflydelse på bilens aerodynamik, som vi ikke ser andre steder på Formel E kalenderen, selvom tynd luft heldigvis ikke har nogen indflydelse på de elektriske motorer modsat en normal sugemotor benzinbil.”

Andretti Formel E teamet rejser til Mexico med 18 mesterskabspoint i bagagen, på en 8. plads i mesterskabet, med NextEV NIO teamet indenfor rækkevidde på 4. pladsen.

Mexico ePrix løbet finder sted på Autódromo Hermanos Rodríguez på lørdag.

Relaterede nyheder