Lucas Di Grassi vinder vildt Formel E løb

Lucas Di Grassi vandt et helt vildt Mexico City ePrix.

Brasilianeren havde en frygtelig første omgang, hvor han blev påkørt bagfra og fik bagvingen rykket af. En Safety Car periode betød at han kunne nå ind i pitten og få skiftet bagvingen på bilen, og komme ud igen på samme omgang. Da der senere i løbet kom Safety Car igen, dykkede han i pit allerede på løbets 18. omgang ud af de 45. Derfor skulle anden del af løbet køres med let speederfod for at spare på strømmen, men han klarede det med helt eminent og energibesparende kørsel, hvor der blot var 2% strøm tilbage på batteriet, da han passerede det ternede målflag.

Oliver Turvey havde startet løbet fra Pole Position og førte løbet de første 12 omgange, inden at et problem med bilens batteri betød at han måtte udgå – og så endda på hans 30 års fødselsdag.

Jean-Eric Vergne og Techeetah sluttede løbet på anden pladsen, efter at have kæmpet med Jerome D’Ambrosio. D’Ambrosio gjorde hans Faraday Future Dragon Racing bil så bred som muligt, og Vergne var ikke specielt imponeret over ham efter løbet.

Lucas Di Grassi, ABT Schaeffler Audi Sport
Photo: Photo: Zak Mauger/LAT/Formula E

DS Virgin Racing køreren Sam Bird gennemførte løbet på 3. pladsen, hvilket teamet godt kunne være tilfreds med efter en 6. plads i kvalifikationen.

Renault E.DAMS kørerne Sebastien Buemi og Nico Prost havde en meget skidt dag på kontoret. Det dominerende team ved de første 3 løbsweekender havde slet ikke heldet med sig ved denne afdeling. Buemi kvalificerede sig som 8’er og lå et til godt resultat, inden at han selv spandt midtvejs i løbet, og mistede mange placeringer og sluttede blot på 13. pladsen

Nico Prost kvalificerede sig som 14’er men kørte sig op på 5. pladsen. Det var dog ikke uden et kontroversielt sammenstød med Nick Heidfeld, hvilket sendte Heidfeld ud i et ukontrolleret spin, så tyskerens holdkammerat Felix Rosenqvist bankede ind i bilen, så Rosenqvist måtte udgå mens Heidfeld kunne humpe sig hjem på 12. pladsen. Prost fik dog ikke nogen straf for påkørslen.

Antonio Felix da Costa, Andretti Formula E
Photo: Photo: Zak Mauger/LAT/Formula E

Andretti Formula E holdet havde et skidt dag, da de fik begge biler sendt for hurtigt på banen efter det obligatoriske pitstop. Minimum pitstop tiden var blevet sat op fra 57 sekunder til 60 sekunder i et notat fredag aften, men det havde teamet overset, så begge kørere blev sendt på banen 3 sekunder for tidligt.

Toppen af mesterskaberne blev derved pludselig meget mere spændende igen, efter hvad der så ud til at blive en sæson med total Renault E.DAMS dominans. Godt nok fører Buemi stadig mesterskabet, men Lucas Di Grassi er nu blot 5 point efter Schweizeren. Prost indtager 3. pladsen med Vergne og Bird på de efterfølgende pladser.

Renault E.DAMS fører stadig holdmesterskabet, men ABT Schaeffler Audi Sport er rykket 20 point tættere på dem, mens DS Virgin Racing nu indtager 3. pladsen.

Det næste FIA Formula E mesterskabsløb er Monaco ePrix den 13. maj.

Relaterede nyheder