Montaplast by Land-Motorsport stiller igen med 2 biler

De forsvarende ADAC GT Masters mestre Montaplast by Land-Motorsport stiller igen op med 2 biler.

2016 mestrene Christopher Mies og Connor De Phillippi skal dele Audi R8 LMS GT3 raceren med nummer 1 på siden, mens Christopher Haase får ny medkører i form af Jeffrey Schmidt i bil nummer 2.

Schweiziske Jeffrey Schmidt har kørt Porsche gennem de seneste mange sæsoner, men nu hopper han i en Audi, for at deltage i denne løbsserie.

Teamet debuterede i ADAC GT Masters i 2016, så med på kører-, hold-, samt junior titel på CV’et, må det sige at have været en drømmestart for de hvid-grønne biler fra Westerwald nær Bonn.

Montaplast by Land-Motorsport 2016
Photo: JJ Media

Teamet har allerede i indeværende sæson bl.a. deltaget i Daytona 24 timers løbet, Sebring 12 timers løbet samt VLN løbene på Nordschleife.

Med 3 ADAC GT Masters mestre ud af de 4 kørere (Mies/De Phillippi 2016 og Haase 2007), må de siges at bedst muligt rustet til den kommende sæson, hvor målet er at forsvare titlerne.

I den kommende uge er der fællestest for alle ADAC GT Masters holdene på Oschersleben, inden at sæsonen for alvor starter den sidste weekend i april på samme bane.

Relaterede nyheder