Dobbelt Pole til Toyota

Det blev til dobbelt Pole Position for Toyota Gazoo Racing, da kvalifikationen til første afdeling af FIA WEC 2017 blev kørt på Silverstone.

Det Tysk/Japanske team fik med Kamui Kobayashi og Mike Conway i bil nummer 7 kørte den hurtigste tid, efterfulgt af Anthony Davidson og Kazuki Nakajima i 8’eren. Herefter kom Porsche #1 og #2, mens ByKolles Racing Team køres deres bedste tid denne weekend, men stadig et stykke fra de to fabrikshold.

Toyota Gazoo Racing #7
Photo: JJ Media

I LMP2 var det Alex Lynn og Pierre Thiriet som satte hurtigste omgang for G-Drive Racing #26, efterfulgt af Signatech Alpine Matmut #36 med Nicolas Lapierre og Matt Rao bag rattet, inden at Jackie Chan DC Racing #38 med Oliver Jarvis og Thomas Laurant tog sig af 3. pladsen. David Heinemeier Hansson og holdkammeraterne Mathias Beche og Nelson Piquet jr. kørte sig til 5. startpostion.

G-Drive Racing #26
Photo: JJ Media

GTE Pro feltet føres an af Ford Chip Ganassi Team UK #67 med de to lokale kørere Harry Tincknell og Andy Priaulx. Især Priaulx satte en helt fantastisk tid som var over 1 sekund hurtigere end alle andre kørere i klassen. AF Corse #71 med Davide Rigon og Sam Bird starter 2’er mens AMR #95 med Nicki Thiim og Marco Sørensen bag roret, kørte sig ind på 3. pladsen. Michael Christensen og Kevin Estre kunne ikke helt få Porsche #92 til at fungere, og kvalificerede sig som 8’er.

AF Corse #71
Photo: JJ Media

Pedro Lamy og Paul Dalla Lana sikre AMR #98 Pole Position i GTE Am, med mere end 1 sekunds forspring på gennemsnitstiden til nummer 54 Spirit of Race Ferrari’en med Francesco Castellacci og Thomas Flohr som chauffører.

6 timers løbet starter i morgen klokken 13.00 Dansk tid, hvor der er garanti for masser af dueller gennem alle klasserne.

Relaterede nyheder