US Racing og Van Amersfoort Racing domineret weekend

US Racing og Van Amersfoort Racing var de to dominerede hold, da sæsonens 2. løbsweekend for ADAC Formel 4 blev kørt på Lausitzring.

De to hold satte sig på 7 af de 9 mulige podiepladser denne weekend, men det var ikke kun 1 kører som løb med alle laurbærrene.

US Racing lå ud med at kvalificere sig 1-2-3-4 til løb 1. Kim Luis Schramm var manden på Pole Position, efterfulgt af Nicklas Nielsen og Fabio Scherer. Teamet fik dog lidt andet at tænke på end blot jubel, da seriens tekniske kontrollanter fandt uregelmæssigheder i bilernes forhjulsophæng. Kontrollanterne mente i første omgang at alle 4 US Racing biler skulle udelukket, men det lå teamet, som er ejet af Gerhard Ungar og Ralf Schumacher, en protest imod. Dermed fik de lov til at beholde startplaceringerne samt køre med resten af weekenden – med det forhold at de muligvis mister alle indkørte point i weekendens 3 løb, hvis de taber appelsagen.

Den 19 årige Kim Luis Schramm første løb 1 an fra start til slut, mens Kami Laliberte (Van Amersfoort Racing) fik kørt sig op fra 4. startposition til en andenplads. Højdespringer var dog manden på 3. pladsen, Juri Vips. Esteren (Prema Powerteam) startede blot som nummer 12, men med højt tempo og lidt uheld for konkurrenterne, lykkedes det ham altså at snuppe den sidste podieplads.

Kim Luis Schramm (28)
Photo: Gruppe C Photography

Blandt dem som var uheldige var Nicklas Nielsen. En kollision med en konkurrent gjorde at han mistede frontvingen, og måtte dykke i pit efter en ny. Ærgerligt for den 20 årige dansker, som ellers lå 2’er i mesterskabet inden weekenden.

Frederik Vesti (Van Amersfoort Racing) kørte sig op fra en 9. plads til en 7. plads.

Startplaceringerne til løb 2 afgøres af kørernes næsthurtigste tider i kvalifikationen, og her startede Julian Hanses (US Racing) fra Pole Position og gentog holdkammeratens mesterstykke, med at føre fra start til slut. Felipe Drugovich (Van Amersfoort Racing) kørte sig op fra en 4. plads til at slutte 2’er, mens Marcus Armstrong (Prema Powerteam) holdt 3. pladsen fra start til mål, selvom positionerne skiftede omkring ham.

Frederik Vesti startede på 10. pladsen og avancerede en position, men kørte løbets 3. hurtigste omgang, hvilket er meget imponerende af det blot 15 årige talent fra Filskov.

Nicklas Nielsen havde endnu en møjløb, da han fra 13. startposition blot avancerede en plads, og dermed langt udenfor pointene.

 

Start Race 2 – Julian Hanses (18)
Photo: Gruppe C Photography

Til løb 3 vendes top 10 fra kvalifikationen, og her var Louis Gachot (Van Amersfoort Racing) på Pole Position, efterfulgt af Lirim Zendeli, Cedric Piro og Frederik Vesti. Vesti kom hurtigt op på 3. pladsen, mens holdkammerat Felipe Drugovich også ville op og blande sig i toppen. Faktisk var det Van Amersfoort 1-2-3 i lang tid, men Gachot faldt lidt tilbage og i stedet var det Drugovich som vandt løbet foran Vesti, med US Racing kører Kim Luis Schramm på 3. pladsen. Gachot fik dog bilen hjem på en 4. plads, så eneste malurt i bærret for det hollandske team, var at Kami Laliberte måtte udgå med skader på bilen, efter en hektisk start på løbet i midterfeltet. Han var sammen med Juan Manuel Correa og Richard Wagner hurtigt udgå af løbet. Lirim Zendeli parkerede sin racer i gruset, og så var det slut med mere ræs for ham.

Nicklas Nielsen startede 21’er og sluttede, efter en imponerende opkørsel gennem feltet, på en 10. plads.

Louis Gachot, Frederik Vesti, Felipe Drugovich
Photo: Gruppe C Photography

Den stadig mesterskabsførende Juri Vips missede en masse point i heat 3, da han kollidere med hans holdkammerat Marcus Armstrong – men altså ikke nok til at han mistede føringen i mesterskabet. Felipe Drugovich indtager 2. pladsen, efterfulgt af Julian Hanses. Nicklas Nielsen ligger aktuelt 5’er generelt.

Frederik Vesti ligger efter weekendens gode resultater på en 12. plads i det generelle mesterskab.

Meget kan dog ændre sig i toppen af feltet HVIS US Racing bilerne mister alle deres point fra denne weekend. Men det er op til DMSB at afgøre – og forhåbentlig er der en afklaring på det inden at næste løb køres om små 3 uger på østrigske Red Bull Ring.

Relaterede nyheder