24 timers løbet på Le Mans nærmer sig med hastige skridt, så i den forbindelse fik Racing24-7.net en snak med Christina Nielsen omkring det forestående løb.
Den unge danske racerkører skal køre sit andet 24 timers løb på banen, men hun har ydermere erfaring med banen fra Aston Martin Le Mans Festival løbet i 2015, der var et 45 minutters løb og blev kørt lørdag formiddag inden det store løb. Her lykkedes det hende at slutte på en meget fornem 2. plads.
Hvis vi spoler tiden lidt tilbage, til dengang hvor hun begyndte at køre racerløb, og hun blot var Lars Erik “Hjulspin” Nielsens datter. Men nu har hun for alvor slået sit eget navn fast i international motorsport, ikke mindst på grund af en 2. plads i IMSA serien i 2015, fuldt op med at vinde mesterskabet i 2016 i GTD klassen.
Første gang at hun selv var til stede på Le Mans var 2007, hvor hendes far selv deltog i løbet, og sluttede på en flot 3. plads i GT2 klassen sammen med Pierre Ehret og Allan Simonsen i en Porsche 997 GT3-RSR for Autorlando Sport teamet. 9 år senere trillede hun selv ud på banen til det selvsamme løb.
I 2016 var hendes første “rigtige” Le Mans. Hun var en del af den rent danske kørerlineup hos Formula Racing sammen med Mikkel Mac og Johnny Laursen. Teamet deltog med en Ferrari F458 Italia i GTE Am klassen, og på trods af god fart i løbet, var der flere mekaniske problemer som drillede teamet, og de måtte slutte på en skuffende 6. plads.
I år stiller Christina op for Scuderia Corsa i bil nummer 65, hvilket er det samme team som hun også deltager i IMSA serien med. I modsætningen til IMSA serien, hvor teamet deltager med en GT3 version af Ferrari 488 bilen, er det 488 GTE versionen der skal bruges til Le Mans. Det er stadig GTE Am klassen at hun deltager i, og sammen med hendes sædvanlige makker fra USA, italieneren Alessandro Balzan, har hun også amerikaneren Bret Curtis med i bilen.
Photo: Christina Nielsen
Vi spurgte hvor meget kørsel at det er blevet til for de 3 kørere inden at de mødte op til testdagen på Le Mans for et par dage siden.
“Vi holdt en officiel test på Monza, en dag i Marts. Det er faktisk den eneste gang. Der var både Alessandro, Bret og jeg af sted.”
Bret Curtis er en ny mand i teamet. Han kører også med i Weathertech SportsCar Championship, som IMSA serien officielt hedder, men her er en dog en del af Turner Motorsport teamet i en BMW. Men hvor meget kender Christina egentlig til ham inden at de skal dele bilen:
“Jeg har et godt forhold til Turner Motorsport og er gode venner med mange fra teamet, og kender også Bret sådan rimelig godt, og lærte ham godt at kende sidste år. Han er en rigtig fin fyr, og han har været på Le Mans før. Han har vist i USA at han er en god bronzekører, han er stabil, og han har mange af de mange de kvaliteter, som man søger hos en langdistancekører.”
Som altid i 24 timers løbet på Le Mans skal der være 3 kørere i bilen, og ikke altid er kørerne af samme højde og bygning. Mange hold har en formstøbt indsats som bliver sat i bilen sammen med køreren, men det har Scuderia Corsa teamet løst på en anden måde.
“Vi er sådan lidt 3 forskellige størrelser. Jeg er en medium størrelse, Bret er large og Alessandro er en small. Bret har ikke noget (indsats, red.), men for at gøre pitstoppene hurtigere, har vi faktisk, de indsats som vi har, dem har vi sat i dragten. Så jeg har 2 puder til hver side ved ribbenene, da jeg er smallere ved ribbenene end drengene. Så vi har lavet sådan nogle lommer i dragten, hvor puderne sidder i. Alessandro har en pude i ryggen, som også sidder i en lomme i dragten.”
Når vi så spørger ind til målene for dette års Le Mans, kommer der et tydeligt svar.
“Vi prøver selvfølgelig at skabe det bedste resultat som muligt, og en podieplacering ville være fed. Men med hensyn til omgangstider og sådan nogle ting, så er det ikke noget at jeg ser på. Der er mange faktorer som spiller sammen, for at man får et godt resultat i et 24 timers løb. Om du kører en hurtig omgang, det er jo ikke så meget værd, hvis du ikke kan håndtere trafik, for eksempel. Så det er om at være stabil, og om at komme godt igennem trafikken. Selvfølgelig skal man også levere nogle gode omgangstider, men der er meget mere der spiller ind. Der er jo heller ikke noget ved at man kører en vandvittig hurtig omgang, hvis man så risikerer bilen i 10 forskellige sving, hvor man kunne være røget af. Når man kører langdistance skal bilen holde, og så nytter det ikke noget at man kører for hårdt ind over alle curbs.
“Vi så det selv ved os sidste år, hvor at forhjulsophænget knækkede med 2 timer tilbage, og skulle ind og fikse. Det gik heldigvis ikke ud over vores placering, der hvor vi lå, men det er sådan nogle ting. Vi prøver at køre efter den filosofi, at man giver bilen til den næste kører i den samme kondition, som man gerne vil modtage den i, når man selv hopper i bilen.”
Photo: ChristinaNielsenracing.com
Med hensyn til omgangstiderne, så vil omgangstiderne i forhold til sidste år falde, da det er en helt ny bil at teamet kører i.
“Jeg var ikke helt så tilpas i bilen sidste år, som jeg føler at jeg er i år. Jeg kørte på brugte dæk, og kørte 4:01,5 (hendes bedste tid var 4:00,5 i 2016, red.), men vores bil mangler 2 sekunder på langsiden i forhold til vores søsterbil (Scuderia Corsa #62, red.), så hvis jeg havde fået de 2 sekunder gratis… Jeg ved ikke lige hvad der er gået galt med vores motor, men det skal fikses inden løbet, og så er jeg allerede nede på en (3:)59’er. Men jeg har ikke en omgangstid som jeg drømmer om at køre. Det er jo meget i forhold til forholdene, og hvad man rammer af trafik på en omgang, og hvor meget at man risikerer bilen, og der er jeg nok – der synes jeg – det er måske lidt egoistisk at køre efter en god omgangstid, når man skal køre et langdistanceløb. Der handler det jo om teamwork, at man skal se ud over sin egen næse. En omgangstid er fed for en selv, men hvad gør den godt for teamet, hvis man så brager den af på næste omgang, bare fordi at man skal prøve at køre endnu hurtigere…?”
Mange kørere har favorittidspunkter at sidde i bilen på. Nogle kan lide at køre om natten, mens andre bedst kan lide at køre om dagen eller i overgangen mellem nat og dag. Men på det punkt kommer der et prompte svar fra Christina:
“Jeg kører bare når jeg får besked på det! Det var flot sidste år, hvor jeg havde det morgenstint, hvor man kørte ind i morgenen. Jeg tror at det sværeste, er når man kører ind i natten eller ind i morgenen, fordi at lyset ændrer sig så meget, hvilket godt kan være en udfordring for øjnene. Men jeg kører bare når jeg får besked på det – det er jeg lidt ligeglad med.
“Jeg kører aldrig med visiret helt lukket, fordi at vi kører i lukket bil, men jeg plejer lige at kunne rykke det ned et tak, så når morgensolen den rammer, så kan man skjule sig lidt bag den nederste del af visiret.”
Adspurgt til favoritpunkter på banen, er der ikke nogle klare, men:
“Jeg synes jo bare at det er fantastisk at køre på Le Mans, og køre med Michelin dækkene – det er utroligt hvad de kan. Jeg tror at alle synes at Porsche kurverne selvfølgelig er noget, hvor man virkelig får lov til som kører at presse bilen, og presse ud over sine egne grænser. Men det er også lidt en risiko, hvis man tager nogle chancer. Også fordi at de i slutningen har kameraer, så man ikke kan køre ud over grænsen, så man får straf, hvis man kører for langt ud over – og det er et sted der er let at køre ud over. Jeg har faktisk ikke lige tænkt over der lige var et bestemt sted, men Porsche kurverne er bestemt noget som er, nok en af de største udfordringer på banen, for kørere.”
I år er Christina Nielsen den eneste kvindelige racerkører i feltet blandt de 179 andre mandelige kørere, så det i sig selv tiltrækker ekstra opmærksomhed.
“Jeg får jo noget mere opmærksomhed fra medierne på grund af at jeg er den eneste kvinde. Det gjorde vi også sidste år. Så der er klart mere PR arbejde for mig end for mændene, og det udnytter vi så godt som vi kan. Der er klart mere for mig at lave, og der er allerede nogle interviews som er blevet linet op, men det er ikke noget at jeg kan sige noget om lige nu. Sidste år var vi også ovre at besøge Pavillon des Femmes, en pavillon kun for kvinder, hvor man kan gå over og slappe af. Man kan gå over og få ansigtsmasker, massage, pedicure og manicure og sådan nogle ting. Så det jo meget piget, for nok kærester og koner som ikke er så interesseret i ræs, som er med mændene dernede. Der synes jeg at det ville være federe, hvis man fik dem lidt mere interesseret i ræs. Men jeg synes at det er et fint initiativ i forhold til at prøve, at gøre det mere attraktiv for kvinder at komme på en racerbane, og så kan man jo håbe at de også bevæger sig andre steder hen, og at der måske var noget fedt ræs, som de godt kunne lide. At man så skaber nogle omgivelser for dem, hvor at de kan hænge ud, uden at det hele skal handle om ræs, og hvor de har en chance for at blive introduceret til det på en lidt mere afslappet niveau.”
Der skal lyde en stor tak til Christina Nielsen, fordi at hun tog sig tid til en snak med os, midt i nogle travle dage optil sæsonens store løb.
Scuderia Corsa kommer til Le Mans 2017 med 2 podiepladser i bagagen fra de to foregående år – en 3. plads i 2015 og sejren i GTE Am klassen i 2016 med Bill Sweedler, Townsend Bell og Jeff Segal begge år. I år er Segal blevet byttet ud med Cooper MacNeil, men bil nummer 62 vil helt sikkert være at finde i toppen af det 16 bils store GTE Am felt. Og forhåbentlig kommer #65 med Christina Nielsen, Alessandro Balzan og Bret Curtis også til at kunne kæmpe med, når teamet får fundet den manglende fart på motoren, ned af langsiden.
Næste gang kørerne på dette års Le Mans triller på banen er onsdag den 14. juni klokken 16.00, hvor 4 timers fri træning starter.
