Asian Le Mans Series med hele 3 nyheder

Asian Le Mans Series er klar med flere detaljer omkring den kommende 2017/18 sæson.

ACO har annonceret at der vil blive uddelt hele 4 billetter til 24 timers løbet på Le Mans. Ligesom i 2016/17 sæsonen er der en billet til LMP2 mestrene (LMP2 adgang), LMP3 mestrene (LMP2 adgang) samt GT mestrene (GTE-AM). Derudover kommer der en ny underkategori for gentlemen kørere i GT klassen. Nærmere detaljer om klassen kommer i nærmeste fremtid. Hvis ikke at der kommer nok deltagere i klassen, vil billetten i stedet blive givet til nummer 2 i GT klassen.

Kalenderen har stadig samme datoer, som vi skrev om tidligere, men løbet i Buriram i Thailand bliver opgraderet til et 6 timers løb. De 3 andre afdelinger forbliver 4 timers løb. Målet er stadig at undgå datosammenfald med andre løb i regionen, men der kommer forhåbentlig ikke nogle datoændringer for denne sæson, da det desværre ofte har været tilfældet i de tidligere sæsoner.

ARC Bratislava
Photo: JJ Media

Derudover er det blevet offentliggjort at de “gamle” LMP2 biler får et år mere i serien. De biler, der ikke længere kan deltage i LMP2 klassen i WEC samt ELMS efter 2016 sæsonen, havde oprindeligt mulighed for at køre i serien til og med 2018/19 sæsonen, har fået mulighed for også at køre i 2019/20 sæsonen, hvor at de skal indgå i det rene Bronzekører mesterskabet i LMP2 mesterskabet, i kampen om det såkaldte Gentlemen Trophy.

Serien starter om godt 2 måneder, den 27.-29. oktober på kinesiske Zhuhai.

Relaterede nyheder