NIO med Turvey og Filippi

NIO Formel E teamet skal i den kommende sæson køre med Oliver Turvey og Luca Filippi.

Det bliver 3. sæson for Turvey hos teamet, mens italienske Filippi får hans Formel E debut.

Filippi er 32 år gammel og har kørt næsten alt indenfor formelbiler. Han har deltaget i 7 sæsoner i GP2, og to sæsoner i Auto GP mesterskabet, og har på det seneste kørt i Indycar, hvor det dog kun er blevet til udvalgte løb. Derudover har han været Formel 1 testkører for Minardi samt Honda. Han har sluttet på andenpladsen i både GP2, GP2 Asia samt Auto GP.

NextEV NIO 003
Photo: FIAFormulaE.com

Oliver Turvey er 30 år og har været igennem mange forskellige klasser gennem årene. Efter Formel BMW UK kørte han Formula Renault 2.0, inden at det blev til en sæson i Formula Renault 3,5, og et par sæsoner i GP2. På det seneste har han udover Formel E for NextEV NIO teamet også kørt sportsvogne, hvor han bl.a. vandt Le Mans i 2014 for JOTA Sport i LMP2. Han har endnu hans helt store Formel E succes til gode, men teamet har heller ikke været med fremme i de tre sæsoner, og han har matchet den nu tidligere holdkammerat Nelson Piquet Jr godt i resultaterne.

Bilen kommer til at hedde NextEV NIO 003 og er den 3. version fra det Kinesiske team, efter at de brugte Renault drivlinje i den første sæson, og vandt mesterskabet med Piquet Jr. I denne uge tester de sammen med alle de andre FIA Formula E Championship hold i Valencia i Spanien, forud for sæsonen, som starter den 2. december i Hong Kong.

Relaterede nyheder