Mazda Team Joest annoncerer 2018 kørerne

Mazda Team Joest annoncerer deres 2018 kørere forud for WeatherTech SportsCar Championship.

De 6 kørere for den kommende sæson bliver Jonathan Bomarito, Tristan Nunez, Spencer Pigot, Oliver Jarvis, Rene Rast og Harry Tincknell. Rast og Pigot bliver de 3. kørere på bilerne ved langdistanceløbene, men de andre teamsammensætninger er ikke endelige endnu.

Mazda har haft Speedsource som partner de amerikanske sportsvogns serier gennem de seneste mange år, men brød med dem halvvejs gennem 2017 sæsonen, på grund af manglende resultater, og startede i stedet et samarbejde med tyske Joest Racing, som tidligere arbejdede sammen med Audi i alle deres Le Mans sejre.

Photo: Mazda Motorsports

Joest Racing har gennem efteråret totalt nyudviklet Mazda RT-24P raceren testet på både Hockenheim samt Daytona, hvor Rene Rast for første gang dukkede op ved testen. Joest Racing og Rene Rast samt Oliver Jarvis kender hinanden fra Audi dagene, og de har uden tvivl har en indflydelse på valget af kørere.

Harry Tincknell har allerede bevist sit værd hos JOTA Sport i LMP2, hvor han har været med til at sikre teamet en Le Mans sejr samt ELMS mesterskabet, og senest som fabrikskører hos Ford Chip Ganassi Team UK i FIA WEC, hvor han missede Verdensmesterskabet med få point i denne sæson. Derudover har Tincknell den tidligere Audi Sport kører Allan McNish som manager, så alting hænger sammen.

Mazda Team Joest præsenterer deres nye bil på Los Angeles Auto Show i denne uge.

Relaterede nyheder