Chilton og Kimball på nyt IndyCar hold

Max Chilton og Charlie Kimball har sikret sig IndyCar sæder til 2018 sæsonen.

Det bliver for et helt nyt IndyCar hold, men holdet er langt fra at være debutanter i motorsport.

Gennem de seneste 3 sæsoner har holdet kørt sig varme i Indy Lights – hvor de er sluttet henholdsvis 2’er, 1’er og 3’er i Teammesterskabet, med Indy Lights mesteren på holdet i 2016.

Hvis I ikke allerede har gættet det, så drejer det sig om Carlin. Carlin er utrolig kendte i de europæiske formelbils klasser, men de har altså også de seneste tre sæsoner haft en US base, til deres Indy Lights program.

Charlie Kimball
Photo: Indycar.com/Shawn Gritzmacher

Charlie Kimball kørte for teamet i 2005 i britisk Formel 3, og to år senere i World Series by Renault. Max Chilton allerede kørte for holdet i det britiske Formel 3 mesterskab i 2009, og sidenhen GP2 samt Indy Lights. De seneste to sæsoner har Kimball og Chilton været holdkammerater hos Chip Ganassi Racing, men det kom til uoverensstemmelser mellem kørerne på den ene side, og teamet på den anden side. Så der var ikke langt fra tanke til handling, da muligheden hos Carlin bød sig.

Motorvalget er faldet på Chevrolet, hvilket er den motor, der har vundet 5 ud af de seneste 6 IndyCar mesterskaber og tilslutter sig teams som bl.a. Penske og A.J. Foyt Enterprises i valget.

Charlie Kimball
Photo: Indycar.com/Chris Owens

Max Chilton får Gallagher som hovedsponsor på bilen, mens Charlie Kimball tager Novo Nordisk med sig i sin 8. IndyCar sæson. Kimball har type 1 diabetes og har derfor en speciel og personlig relation til dem. Faktisk kører Kimball med en anordning under køredragten, med en lille automatisk insulin pumpe, der hele tiden måler på hans blodsukker niveau og evt. giver ham noget insulin, uden at han behøver at tænke over det under racerløbet. På den måde promoverer de sammen, at man sagtens kan være elite sportsmand og samtidig lide af diabetes.

IndyCar sæsonen starter den 11. marts på gaderne i St. Petersburg, Florida.

Relaterede nyheder