Borgmester trækker stikket til Formel E løb

Borgmesteren i Montreal, Valerie Plante har trukket stikket til Formel E i den canadiske by.

Plante vandt valget i november 2017, og hun har sidenhen kulegravet økonomien omkring dette års event, der gav et kæmpe underskud. Hun gik til valg på at få Formel E flyttet ud af midtbyen, men nu har hun altså helt aflyst eventet.

Hvis finaleweekenden i FIA Formula E Championship skulle have været kørt i 2017/18, som det egentlig stod på kalenderen, forventede Valerie Plante at det ville koste skatteborgerne op imod 35 millioner Dollars, bare for dette års løb.

2016/17 løbet gav også et kæmpe underskud, hvor kommunen allerede var inde og dække et underskud for arrangørerne.

Billetsalget til den dobbelte event var katastrofalt, da der kun blev solgt 25.000 billetter, mens der blev delt 20.000 gratis billetter ud, i håb om ekstra indkomst i form af mad, overnatning m.v.

Løbet blev hentet til byen af den nu tidligere borgmester, Denis Coderre, der ville promovere byen og for vedvarende energi.

Photo: Sam Bloxham/LAT/Formula E

Formel E serien står nu med en kæmpe hovedpine, da de nu står uden en finaleweekend på 2017/18 sæsonen. De har allerede været ude at ændre kalenderen en gang, da Brasilien måtte aflyse deres løb, og der i stedet skal køres i Uruguay.

For at få antallet af afdelinger op igen, kunne være at afvikle flere dobbeltafdelinger. Det er ikke så nemt at gøre i mange af bymidterne, da der er lagt præcise planer for trafikken og op- og nedtagning af banen.

Men en oplagt mulighed er Berlin afdelingen, som allerede i 2016/17 sæsonen blev til en dobbeltafdeling, da løbet i Bruxelles blev aflyst. Berlin løbet køres i den tidligere lufthavn Tempelhof, og derfor har det ikke den helt store betydning, om betonklodserne skal stå der en ekstra dag. Men det har Formel E organisationen ikke meldt endeligt ud, da beslutningen fra Valerie Plante kom som en bombe, som de ikke havde forudset.

2017/18 sæsonens 3. Formel E løb køres den 13. januar i Marrakesh, Marokko.

Relaterede nyheder