MSR klar med 2018 farver

Michael Shank Racing har offentliggjort farverne på deres biler til WeatherTech SportsCar Championship 2018 sæsonen.

Acura NSX GT3 #93 får en rød grundfarve, mens #86 bliver grå, men ellers har samme design. Som holdet tidligere har oplyst, kommer #93 til at køre hele sæsonen mens #86 kun kører TPNAEC afdelingerne.

Lawson Aschenbach, Justin Marks, Mario Farnbacher og Come Ledogar skal deles om #93 til Daytona 24 timers løbet, mens Katherine Legge, Alvaro Parente, Trent Hindman og A.J. Allmendinger sidder i #86.

Michael Shank Racing 2018
Design: Jessica Karp

Der er en helt speciel grund til at teamet har valgt de to startnumre. (19)86 var året hvor Acura mærket blev grundlagt og (19)93 blev HPD (Honda Performance Development) grundlagt.

Farverne kan ses på banen for første gang om en uge, når ROAR testen starter på Daytona International Speedway, forud for 24 timers løbet i den sidste weekend i januar.

Relaterede nyheder