Porsche melder fuldt hus

Porsche Mobil 1 Supercup går en forrygende sæson i møde, med alle starttilladelser allerede delt ud.

28 biler kommer til start gennem hele sæsonen, med plads til yderligere 4 biler, til lokale kørere, der blot ønsker at starte en eller flere udvalgte weekender.

Navnene på holdene og kørerne har serien ikke offentliggjort endnu, da holdene stadig har indtil 15. april til at få kørerne på plads.

Men serien oplyser at hold fra 7 forskellige lande har tilmeldt sig serien. Mindst 15 forskellige nationaliteter forventes på kører siden, så der kommer en god blanding af unge og erfarende kørere.

Danske Mikkel Overgaard Pedersen planlægger at køre endnu en sæson i serien, men har endnu ikke officielt bekræftet om, og hvem han evt. skal køre for. I de seneste to sæsoner har han kørt for MRS – Molitor Racing Systems holdet. I 2016 var det dog kun udvalgte løb.

Circuit de Catalunya, Porsche Mobil 1 Supercup 2017
Photo: Porsche Motorsport

PMSC skal endnu en gang være supportklasse for Formel 1, ved de europæiske afdelinger samt et enkelt udlandsløb. Igen i år er valget faldet på Mexico, hvor serien også sluttede i 2017.

Der køres først en samlet test- og pressedag på Circuit de Catalunya den 25.-26. april, inden at serien starter for alvor 2 uger senere på samme bane.

Den komplette Porsche Mobil 1 Supercup 2018 kalender er som følger:

25.- 26. april – Circuit de Catalunya, Spanien – Test 1

13. maj – Circuit de Catalunya, Spanien – Løb 1

27. maj – Monte Carlo, Monaco – Løb 2

13.- 14. juni – Silverstone, Storbrittanien – Test 2

1. juli – Red Bull Ring, Østrig – Løb 3

8. juli – Silverstone, Storbrittanien – Løb 4

22. juli – Hockenheim, Tyskland – Løb 5

29. juli – Hungaroring, Ungarn – Løb 6

26. august – Spa Francorchamps, Belgien – Løb 7

2. september – Monza, Italien – Løb 8

27.- 28. oktober – Autodromo Hermanos Rodriguez, Mexico – Løb 9 + 10

Relaterede nyheder