Bødeblokken allerede fremme i Mexico

Sæsonens 5. afdeling af ABB FIA Formula E Championship skal køres senere i dag i Mexico City, men allerede inden løbsdagen har dommerne haft travlt.

Hvis vi starter i den milde afdeling, så har Lucas Di Grassi hos Audi Sport ABT Schaeffler fået en straf på 10 startplaceringer for igen at skifte inverteren på sin bil. Det gjorde teamet også i Marrakesh, da den igen og igen gav problemer. Det troede de så at de kunne afhjælpe med dette skifte, men nu forsøger de sig altså igen i Mexico.

Begge DS Virgin Racing kørerer, Sam Bird og Alex Lynn, skal også starte 10 pladser længere tilbage, end de kvalificerede sig til. De to kørere har nemlig måtte skifte gearkasse for anden gang i denne sæson, og da deres joker allerede blev brugt i henholdsvis Santiago or Marrakesh, fanger bordet altså denne gang.

ABB FIA Formula E Championship, Mexico City 2018
Photo: Zak Mauger/LAT/Formula E

Og så kommer vi over i den dyre afdeling.

Dragon Racing, Renault e.dams, Panasonic Jaguar Racing samt Venturi Formula E Team har alle fået en bøde på 5000 Euro samt 3500 Euro betinget indtil slutningen af sæsonen, i tilfælde af at de bliver taget for det samme igen. Dette skyldes at de bruger nogle radio frekvenser mellem 5 og 6 GHz, hvilket er det samme som FIA bruger til deres dataovervågning af bilerne. De tekniske kontrollanter får live telemetri fra bilerne, for at kunne overvåge batteri ladestanden og hvor meget strøm der bliver regenereret samt brugt i bilerne. Det er for at kontrollere at ingen går over de 180/200kW under kvalifikationen eller løbet. Hvis man overskrider den grænse, får køreren en straf på grund af for højt energiforbrug. Lidt ligesom fuel flow meter i Formel 1 og FIA WEC.

Faktisk blev Andretti Formula E også taget i det under bilernes tekniske kontrol forud for Mexico løbet, men de har en dispensation tilbage fra 2016, til at måtte bruge disse frekvenser. Så de slipper for straf.

Derudover er sikkerhedssele reglerne blev præciseret efter forvirringen i Santiago, da minimumstiden på pitstoppene blev afskaffet, så det nu også er  hvor hurtigt at kørerne kan bytte bil, som afgør løbsresultatet.

Jean-Eric Vergne fører aktuelt mesterskabet foran Felix Rosenqvist og Sam Bird. De tre har fået et lille forspring til resten af feltet, men hvis Sebastien Buemi og Nelson Piquet Jr får en god weekend, har de muligheden for at hoppe op i top-3, forudsat at de som minimum vinder løbet samt scorer nogle bonuspoint i kvalifikationen eller løbet.

Vi må vente at se til i aften, om løbet bliver ligeså dramatisk som optakten til løbet. Løbet kan følges direkte på Eurosport fra klokken 23.00 dansk tid.

Relaterede nyheder