Aust med fuldt hold

Aust Motorsport har fået alle kørere på plads til den kommende sæson i ADAC GT Masters.

For godt en måned siden blev Frederic Vervisch og Nikolaj Rogivue annonceret i den første bil, og nu har holdet annonceret Remo Lips og Maximilian Hackländer i den anden.

Remo Lips har de seneste sæsoner kørt for MRS GT-Racing holdet i deres Nissan GT-R GT3. Han har allerede rundet 100 starter i ADAC GT Masters, så det er en erfaren herrer. Derudover har han de seneste to sæsoner vundet Trophy mesterskabet, som er for ikke-professionelle kører.

Aust Motorsport
Photo: Gruppe C

Maximilian Hackländer kørte for RWT holdet i deres Corvette i sidste sæson, så skiftet til en Audi R8 LMS GT3 bliver også noget nyt for ham.

Aust Motorsport har indtil videre kun en enkelt sejr i ADAC GT Masters, men med de to helt nye kørersammensætninger, håber de at kunne få noget mere metal med hjem.

ADAC GT Masters starter med to test- og mediedage den 26.-27. marts, inden at sæsonen starter for alvor den 14.-15. april i Oschersleben.

Relaterede nyheder