Project 1 Motorsport bekender kulør

Project 1 Motorsport har præsenteret farverne på deres helt nye Porsche 911 RSR.

Holdet stiller til start i FIA World Endurance Championship med en 2017 version, der er den nyeste udgave, som er tilladt i GTE Am kategorien.

Jörg Bergmeister bliver den erfarende Porsche mand i bilen, mens Patrick Lindsey og Egidio Perfetti og bliver de lidt mere gentlemen prægede kørere i bilen.

Bergmeister har kørt Porsche racere i over 20 år, og har et hav af sejre hele verden rundt. På trods af han har rundet 40 år, er han stadig en af de allerhurtigste kørere i en Porsche.

Han har gennem de seneste sæsoner kørt sammen med Patrick Lindsey i Park Place Motorsports i GTD kategorien i WeatherTech SportsCar Championship. Ofte har bilen været den bedst placerede Porsche i klassen, så mere gentleman er der altså ikke over Lindsey. Han er blandt de allerhurtigste sølvkørere, der stadig dyrker motorsporten som en hobby.

Project 1 Motorsport Porsche 911 RSR #56
Photo: Project 1 Motorsport

Egidio Perfetti er bronzekøreren i bilen, og har erfaring fra bl.a. Porsche Mobil 1 Supercup, som han har deltaget i gennem de seneste sæsoner. Han er medstifter af Perfetti Van Melle, der er en fødevarevirksomhed, som har en masse mærker under sig. Firmaet er det 3. største i verden, efter Mondelez og Mars. Blandt andet hører Mentos og Chupa Chups mærkerne under Perfettis firma.

Project 1 Motorsport har en lang erfaring med Porsche racere, da de er fast bestanddel af Porsche Carrera Cup Deutschland, men også har haft engagement i Porsche Mobil 1 Supercup.

De tre kørere kommer alle til Paul Ricard i Frankrig i næste uge, hvor FIA WEC Prologen køres, inden at sæsonen starter for alvor den første lørdag i maj på Spa Francorchamps i Belgien.

Relaterede nyheder