Alle Le Mans deltagere annonceret

Præcis en måned inden 24 timers løbet på Le Mans bliver afsluttet, har ACO offentliggjort den komplette deltagerliste med de samtlige kørernavne.

Der er en enkelt ændring blandt LMP1 bilerne, hvor Mike Simpson erstatter Dean Stoneman i CEFC TRSM Racing #5. Simpson er fabrikskører for Ginetta, så der nu er to Ginetta kørere i den bil, med Charlie Robertson som den anden.

I LMP2 er der kommet navne på de 6 kørere, som skal køre i de to ekstra Jackie Chan DC Racing biler. I bil #33 skal David Cheng, Nicolas Boulle og Pierre Nicolet deles om Ligier raceren, mens Ricky Taylor, Come Ledogar og danske David Heinemeier Hansson skal køre i nummer #34.

Dermed er Team Penske repræsenteret med hele to af deres 6 IMSA kørere ved dette års løb, med Juan Pablo Montoya i United Autosports #32.

SMP Racing #35 har hyret Harrison Newey og Norman Nato til at køre med Victor Sheitar, da hans to normale ELMS holdkammerater Egor Orudzhev og Matevos Isaakyan efter planen skal køre i SMP Racing #17 LMP1 raceren.

Graff #39 bliver en blanding af den sædvanlige ELMS line-up med Tristan Gommendy og Jonathan Hirschi, mens Alexandre Cougnaud bliver erstattet af Vincent Capilliare. Dermed går teamet under navnet Graff-SO24.

Le Mans start 2017
Photo: JJ Media

I GTE Pro er alting som forventet og annonceret, med en vild herrefight mellem 17 biler. Udover de 10 sædvanlige FIA WEC biler, kommer der 6 biler fra IMSA samt en ekstra AF Corse Ferrari. GTE Pro er der hvor der er flest danskere på startlisten i år. Michael Christensen er en del af FIA WEC bilen Porsche #92, mens Nicki Thiim og Marco Sørensen som sædvanligt er en del af Aston Martin Racing #95. Dertil kommer Jan Magnussen i Corvette Racing #63

I GTE Am har vi de 9 FIA WEC biler plus 4 ekstra.

Christina Nielsen skal dele Ebimotors Porsche #80 med førstekøreren Fabio Babini samt Erik Maris, som vi tidligere har set ved 24 timers løbet.

JMW Motorsport #84 har udelukkende Liam Griffin i bilen, som den eneste af de faste kørere. Cooper MacNeil og Jeff Segal hopper i bilen, som kommer til at køre med hvide WeatherTech farver. Townsend Bell er ikke en del af lineup’en denne gang – det er dog uklart hvorfor den tidligere Le Mans 24 timers vinder i GTE Am ikke er en del af holdet til dette løb, da han som regel kører med i #64 i IMSA serien.

Patrick Long får Tim Pappis og Spencer Pumpelly med i Proton Competition Porsche #99, i det som sagtens kan betegnes som Black Swan Racing bilen. Tim Pappis har kørt med Black Swan navnet gennem de seneste mange år i IMSA.

Der er to biler tilbage på reservelisten – Spirit of Race Ferrari #55 og danske High Class Racing #49. Det betyder at de 7 andre hold, som også var på reservelisten tilbage i februar, har meldt fra. Det er ret interessant, da der i øjeblikket er stor tvivl om alle 60 biler på startlisten reelt også kommer til start. CEFC TRSM Racing kørte ikke på Spa Francorchamps grundet problemer med en sponsorbetaling, men de bliver forhåbentlig klar.

BR1 Engineering er stadig under observation fra FIA, efter at DragonSpeed havde et uheld under kvalifikationen på Spa, hvor Pietro Fittipaldi brækkede begge ben, efter at være kørt af banen ved høj fart. Dertil kom Matevos Isaakyan lavede en dobbelt salto på toppen af Raidillon svinget under løbet i SMP Racing #17. Til alt held landede han på alle 4 hjul igen – men bilen burde stadig ikke kunne flyve. Forhåbentlig kommer alle 3 biler til start, men de skal helt sikkert først godkendes af FIA, for de vil ikke have flyvende eller farlige biler kørende på en af de hurtigste baner i verden.

Testkørslerne til dette års Le Mans 24 timers løb starter den 3. juni med testdagen, inden at selve Le Mans ugen starter med teknisk kontrol den 10. og 11. juni, inden at løbet senere på ugen.

Relaterede nyheder