Sjaskvådt løb på Spa Francorchamps

Det blev en sjaskvåd 5. afdeling af European Le Mans Series på Spa Francorchamps.

Hele dagen igennem havde det småregnet, men regnen intensiverede henover dagen.

Derfor valgte løbsledelsen også starte løbet bag Safety Car, hvor bilerne forsøgte at få noget vand kørt af banen.

Løbets start forløb nogenlunde roligt, men High Class Racing #49 var desværre den første som var i problemer, med en tur gennem gruset- mere om det senere.

Graff #39
Photo: JJ Media

JMW Motorsport Ferrari #66 med Liam Griffen tog det meget stille og roligt i starten, og faldt derfor bagerst i i GTE kategorien. Ebimotors Porsche #80 holdt til gengæld ikke tilbage, og tog føringen af løbet, som de satte sig solidt på, mens de to Proton Competition biler #88 og #77 indtog 2. og 3. pladsen.

Nicolas Jamin i Duqueine Engineering #29 var flyvende i regnen, og fik hurtigt kørt sig op fra 4. startposition til føringen, hvor han overhalede Andrea Pizzitola i G-Drive Racing #26, som stille og roligt faldt længere og længere tilbage. Det blev ikke bedre da han havde to ture gennem gruset, der sendte ham endnu længere tilbage.

AT Racing #9 gik i stå på Kemmel Straight efter lidt over en halv times kørsel. Det var desværre det sidste vi så til den bil i dagens løb.

Dagens første reelle Safety Car periode kom da Jean-Baptiste Lahaye røg hårdt i dækbarrieren i Sving 13. Heldigvis skete der kun materiel skade, men bilen var ude af løbet.

DragonSpeed #21
Photo: JJ Media

Efter 50 minutters racerløb, valgte High Class Racing #49 at parkere bilen. Det var efter flere pitstop pga. elektriske problemer, som også havde resulteret i at Anders Fjordbach var røget af banen på den første flyvende omgang, som tidligere beskrevet. Det skete da pitbegrænseren pludselig slog til, hvilket bremsede bilen helt vildt, og han derfor måtte gøre alt for at fange bilen igen. Kort tid efter sad bilen fast i 5. gear, men efter en nulstilling, kunne han køre den tilbage til pitten. Men altså ikke noget at teamet kunne arbejde videre med. På grund af de svære forhold på banen, valgte de at parkere bilen resten af dagen, da de alligevel ikke kunne få noget nyttig erfaring.

Krohn Racing Ferrari #83 og NEFIS by Speed Factory #5 ramte hinanden under nedbremsningen til La Source, efter #5 lige havde overhalet #83, og trak ind og bremsede lige foran, uden en eneste chance for Niclas Jönsson til at undgive. Det gav skader på begge biler, og #83 måtte udgå pga. den store skade på fronten af bilen. #5 slap af sted med en ødelagt bagende på raceren.

United Autosports #22 dykkede tidligt i pit, og skiftede over fra Phil Hanson til Filipe Albuerquerque. Det skulle vise sig at give pote, da de var i føring af løbet, efter alle bilerne havde pittet for første gang.

United Autosports #22
Photo: JJ Media

RLR MSport #15 var kommet i front af LMP3 klassen, efter den første time. Dog var der meget forskellige pitstrategier i spil, så det var svært at vide hvem der var den reelle førende.

DKR Engineering #8 måtte en ekstra tur i pit, da de efter deres pitstop under Safety Car, havde kørt ud af pitten, mens det røde lys var tændt. Så det kostede dem en Drive-Through straf.

Jean-Eric Vergne i G-Drive Racing #26 gjorde sig utrolig uheldig bemærket, da han under nedbremsningen til Bus Stop Chikanen slog et slag ud til siden, og derved ramte stakkels Christian Ried, som blev sendt ind over græsset og lige ind i siden på APR – Rebellion Racing #31, som helt uforsvaret mistede bagvingen af bilen. Ried fik så store skader på bilen, at han måtte udgå. Teamejeren var edder rasende, og var lige ved at skulle sparke til en stol i pitten, da han enten kom i tanke om at han allerede havde en stor regning på reparation af bilen, og ikke behøvede endnu en på en stol – eller også bare at det ville være dumt eventuelt at brække foden, ved at sparke til noget…

Ebimotors Porsche #80
Photo: JJ Media

Inter Europol Competition #13 blev ramt af Ecurie Ecosse/Nielsen #7 i Sving 1, efter halvanden times kørsel, men begge kunne fortsætte. #13 havde dog en skade på bagenden af bilen, som skulle repareres ved det efterfølgende pitstop.

Efter 1 time og 40 minutters racerløb kom der Safety Car på banen da APR – Rebellion Racing #31 var gået i stå på Kemmel Straight, og man derved skulle have en kranbil ud efter ham.

På samme tid havde Ecurie Ecosse/Nielsen #7 en lille tur af banen, men kunne sætte bilen i bakgear og fortsætte.

RLR MSport #15 havde et meget spændende øjeblik i Eau Rouge, da bilen aquaplanede for Job van Uitert, men han fik den heldigvis fanget igen.

To timer inde i løbet var United Autosports #22 i føringen foran DragonSpeed #21 og Panis Barthez Competition #23. I LMP3 var United Autosports #2 i front, foran RLR MSport #15 og 360 Racing #6, mens Ebimotors Porsche #80 fortsat havde føringen foran Spirit of Race Ferrari #55 og Proton Competition #88.

United Autosports #2, EuroInternational #11
Photo: JJ Media

Efter en halv times kørsel bag Safety Car valgte løbsledelsen at stoppe løbet, da forholdene kun blev værre og værre.

De forsøgte at vente en halv time, men forholdene blev endnu værre, så løbet ikke kunne genstartes under forsvarlige forhold.

Dermed var United Autosports #22 med Filipe Albuerquerque og Phil Hanson vinder af løbet foran DragonSpeed #21 med Ben Hanley, Henrik Hedman og Nicolas Lapierre og Panis Barthez Competition #23 med Will Stevens, Timothy Buret og Julian Canal.

I LMP3 vandt United Autosports #2 med John Falb og reserve Scott Andrews foran RLR MSport #15 med Rob Garofall, John Farano og Job van Uitert, med 360 Racing #6 med Ross Kaiser og Terrence Woodward som 3’er.

Ecurie Ecosse/Nielsen #7 med Christian Stubbe Olsen, Alex Kapadia og Colin Noble skitters på 9. Pladsen i LMP3.

Ebimotors Porsche #80 med Fabio Babini, Riccardo Pera og Bret Curtis vandt GTE klassen, foran Spirit of Race Ferrari #55 med Matt Griffin, Duncan Cameron og Andrew Scott, samt Proton Competition Porsche #88 med Gianluca Roda, Giorgio Roda Jr. og Matteo Cairoli.

I skrivende stund er det lidt uklart omkring pointstillingerne, da kun lidt mere 50% blev gennemført, inden det røde flag kom ud.

Vi skal nok komme med en opdatering, når vi har den klar.

Relaterede nyheder