Første COTA besøg for World RX – opdateret

Circuit Of The Americas lagde for første gang grus og asfalt til FIA World Rallycross Championship, da årets 10. afdeling blev kørt på amerikansk asfalt.

Der var en ny mand i feltet denne weekend, hvor Anton Marklund var hoppet i GC Kompetition Renault Megane RS bilen ved siden af teamejer Guerlain Chicherit, efter Jerome Grosset-Janin og Liam Doran havde været chauffør på bilen tidligere på året. Planen er at Marklund skal køre resten af sæsonen.

Den førende i Mesterskabet, Johan Kristoffersson havde en rigtig skidt Q1, da han kun kørte 13. hurtigste tid af alle, da han endte i trafik i sit heat.

I Q2 fik Sebastien Loeb en 5 sekunders tidsstraf, da han var lidt for hård ved Mattias Ekström i deres indbyrdes heat. Loeb fik Ekström skubbet af sporet, og sendte svenskeren adskillige positioner ned.

Andreas Bakkerud & Kevin Eriksson
Photo: FIAWorldRallycross.com

Efter førstedagen var Petter Solberg den bedstplacerede, med to sejre ud af to mulige. Mattias Ekström og Andreas Bakkerud havde de to EKS Audi Sport biler på to og tre, mens Johan Kristoffersson var kommet op på 6. pladsen, med den næsthurtigste tid i Q2.

Søndagens Q3 startede med let tåge over banen, og meget fugtig grus, som gjorde forholdene rigtig svære.

Timmy Hansen kom slet ikke i gang med sin Q3, da han gik i stå ved starten på sit heat, og måtte udgå med et teknisk problem.

Andreas Bakkerud var også ved at gå i stå sin Q3 heat, men fik gang i bilen igen, men tabte værdifuld tid.

Det endte med at Ekström var hurtigst i Q3.

Kristoffersson var den hurtigste mand i Q4, uden den helt store drama blandt de 15 World RX biler, der havde taget turen til USA. Der var kun Kevin Eriksson, som var uheldig at snitte muren og knække en trækaksel – ellers forløb Q4 uden de store problemer.

Så efter de 4 kvalifikationsrunder var Petter Solberg, Johan Kristoffersson, Kevin Hansen, Timmy Hansen, Guerlain Chicherit og Janis Baumanis i Semifinale 1, mens Mattias Ekström, Andreas Bakkerud, Sebastien Loeb, Niclas Grönholm, Kevin Eriksson og Anton Marklund var i Semi 2.

Timur Timerzyanov, Robin Larsson og Gregoire Demoustier var desværre færdig i weekendens løb.

Kevin Eriksson, Anton Marklund, Janis Baumanis, Guerlain Chicherit, Andreas Bakkerud
Photo: FIAWorldRallycross.com

Solen var endelig kommet frem til semifinalerne, og det gav kørerne ekstra udfordringer med varmen. Heldigvis varer et Rallycross heat under 4 minutter, så kørerne kunne hurtigt komme ud af bilen igen.

Kristoffersson, Timmy Hansen, Chicherit og Baumanis var i Joker Lap med det samme mens Petter Solberg og Kevin Hansen valgte at køre videre. Solberg var inde på anden omgang, og kom ud millimeter foran Kristoffersson, mens Kevin Hansen ventede til 4. omgang. Han flettede ind lige efter brormand Timmy, og foran Chicherit.

Men ingen kunne røre Solberg, der vandt foran Kristoffersson og Timmy Hansen. Kevin Hansen, Baumanis og Chicherit var færdige for i dag.

Resultatet betød samtidig at Kristoffersson allerede inden finalen kunne kalde sig FIA World Rallycross Champion 2018.

I Semifinale 2 fik Bakkerud, Eriksson og Marklund i Joker med det samme, mens Ekström, Loeb og Grönholm fortsatte på den normale bane. Grönholm var inde på 3. omgang, og flettede ind lige foran Eriksson. Ekström og Loeb ventede til allersidste omgang med deres Joker, men kom ud igen 1 og 2 foran Bakkerud, som var den sidste mand i finalen. Grönholm, Eriksson og Marklund kom ikke videre.

Johan Kristoffersson
Photo: FIAWorldRallycross.com

Ved starten på finalen, fortsatte Solberg og Bakkerud på den normale bane, mens Kristoffersson, Ekström, Timmy Hansen og Loeb alle var i Joker på første omgang. Solberg var inde på anden omgang, og kom ud på andenpladsen lige foran holdkammeraten Kristoffersson.

Bakkerud var inde og tage sin Joker Lap på 3. omgang, og flettede ind lige bag Ekström, som dog lavede en fejl i det efterfølgende sving, så Bakkerud om ind på P2.

På den næstsidste omgang udbremsede Solberg sig selv, mens han lå på en ellers sikker føring, hvilket gjorde at Kristoffersson kunne tage føringen.

Så den nykårede dobbelte Verdensmester Johan Kristoffersson vandt afdelingen foran Petter Solberg, Andreas Bakkerud, Sebastien Loeb, Timmy Hansen og Mattias Ekström, der var faldet helt tilbage på sidstepladsen.

Johan Kristoffersson har som nævnt vundet Mesterskabet, mens Mattias Ekström er P2 foran Petter Solberg, Andreas Bakkerud, Sebastien Loeb og Timmy Hansen.

Det var 9. sejr ud af 10 løb i år i World RX.

PSRX Volkswagen Sweden fører Teammesterskabet foran EKS Audi Sport, Team Peugeot Total, GRX Taneco, GC Kompetition og Olsbergs MSE.

Om 14 dage køres sæsonens næstsidste afdeling af FIA World Rallycross Championship, når serien kører på Estering nær Buxtehude i Tyskland, lige syd for Hamborg.

 

Opdateret – Timmy Hansen fik en 5 sekunders tidsstraf for at ramme Mattias Ekström i finalen, og derved byttede de to plads i slutresultatet. Udover Ekström får et point mere til VM stillingen, og Timmy Hansen et mindre, rykkede det ikke på noget.

Relaterede nyheder