Spa Francorchamps får Rallycross bane

Spa Francorchamps banen har siden 1921 været kendt og berygtet, som en af de bedste baner for racerkørere.

Den har været fast på Formel 1 kalenderen gennem mange år, udover diverse GT og sportsvognsløb – og ikke deres mange nationale løb at forglemme.

I 2019 bliver der føjet et nyt kapitel til banens historie, da FIA World Rallycross Championship skal til køre på banen. Det blev annonceret af banen samt IMG, som står bag World RX.

Banens forløb samt dato er ikke helt klar endnu, men arrangørerne oplyser at Eau Rouge sektionen af banen kommer til at indgå. Det kan betyde, at der skal fældes noget skov, for at få banen rundt, da en Rallycross bane typisk er 1 kilometer lang. Så de kan ikke bare sende bilerne hele Spa banen rundt på de 7 kilometer, og så lade dem tage en smuttur over en af afkørselsområderne.

Spa Francorchamps
Photo: JJ Media

Løbet skal køres som The Spa FIA World Rallycross of Benelux, hvilket bliver en helt ny betegnelse for serien. Tidligere er der blevet kørt i Mettet i Belgien, så sent som i år, men den afdeling er altid blevet betegnet som den belgiske afdeling.

World RX begynder stille og roligt at få flere og flere internationale Formel 1 baner på kalenderen. Hockenheim var på kalenderen fra 2015 til 2017, Circuit de Catalunya har været med siden 2015, mens Silverstone og COTA kom på fra 2018. Tidligere på måneden blev det også offentliggjort, at Formel 1 banen i Abu Dhabi skal afholde åbningsløbet i 2019. Alle disse nye løb sker på bekostning af gode, klassiske baner så som Lydden Hill i England, som ikke længere afholder World RX events, selvom det var der at Rallycross sporten blev opfundet tilbage i 1967.

Den endelige kalender i FIA World Rallycross Championship 2019 bliver offentliggjort i den nærmeste fremtid.

Relaterede nyheder