Gary Paffett slutter DTM kapitel med titel nummer to

For anden gang efter 2005, er Gary Paffett blevet kronet DTM Mester ved sæsonfinalen i Hockenheim i søndags. Englænderens 3. plads var nok til at slå nærmeste rival René Rast (Audi), og sikre sig titlen med blot 4 points forspring. Racing24-7.net mødte den nye Mester, til en snak om hans sidste DTM løb.

“Det har været et utroligt år, men især sidste weekend var fantastisk,” sagde Paffett, med hans karakteristiske brede smil. “Den anden halvdel af sæsonen var mere udfordrerne for os, på grund af regelændringerne. Derudover så det ud til at Audi havde en fordel i løbene, så den sidste halvdel af året, gjaldt det om at være langt nok foran Rast.”

Paffett havde 26 points forspring til Rast inden Hockenheim, men var to point efter holdkammeraten Paul Di Resta. “Målet for weekenden var selvfølgelig at vinde, men også at være i nærheden af René – og det lykkedes for os. Lørdagen var jeg med i kampen om sejren, men mistede et par placeringer på grund af en Safety Car. Så i søndags måtte vi virkelig grave dybt.”

Kvalifikationen søndag var en god start: “Jeg lavede en fejl på mit første forsøg, samt på den første omgang i mit andet forsøg, som normalvis er hurtigere. Jeg kom lidt for bredt rundt i Sving 1, og fik annulleret min omgang. Det satte mig virkelig under pres. Især gutterne i garagen var lidt mere stresset end jeg var. Men til sidst fik en jeg god omgang sat sammen, og fik tredjepladsen på gridden,” forklarede briten.

Gary Paffett
Photo: Mercedes Motorsport

Selvsikkerhed var en vigtig faktor i at vinde Mesterskabet.

Da jeg kvalificerede mig på tredje postion, var jeg ret sikker på at vi kunne fuldføre opgaven. DTM er så meget med at kvalificere sig oppe foran, for hvis du bliver fanget i midterfeltet, hænger du i en masse kampe, og ende med at få nogle skader.”

Paffett vidste hvad der blev forventet af ham, og hvor han skulle være. “Hvis han vinder, skal jeg slutte toer, og efter starten, var det tydeligt at han ville vinde, så jeg skulle blive i top 4. Selvom jeg ikke havde den bedste bil i søndags, hvor jeg kæmpede lidt med dæksliddet,” erkendte han.

Efter starten af løbet, kunne trioen i front opbygge et solidt forspring til resten af feltet. ” Det var et ret roligt løb. Selvom de to Audi’er forsøgte at fange mig mod slutningen, lykkedes det os at slutte foran. Det var en god weekend, og hele teamet fortjente det virkeligt. Vi har arbejdet så hårdt henover årene, og især i år, så jeg er meget glad for at have sikret mit andet Mesterskab.”

Selvom der er en bagside af medaljen: Mercedes forlader DTM, for at fokusere på deres nye mål i ABB Formula E Championship, hvilket gør at den 37-årige kører ikke kan forsvare hans titel. “Der er en ting, som jeg stadig ikke kan forstå: efter alle de mesterskaber jeg har vundet, har jeg aldrig kunnet forsvare nogen! Jeg har altid forladt mesterskabet det år jeg har vundet.”

“Jeg har aldrig rigtig haft chancen for at køre med nummer 1 på min bil, hvilket jeg er meget skuffet over. Men på den anden side, er jeg rigtig glad over den mulighed vi har – muligheden for at starte i Formel E. Men jeg kommer helt sikkert til at savne DTM. Det har været mit liv de sidste 15 år – næsten hele min professionelle karriere. Jeg kommer til at savne serien. Jeg elsker ræset, så det bliver noget andet, når næste sæson starter, og jeg ikke er en del af det.”

Relaterede nyheder