R24 med tre nye kvinder i Malaysia

Når Asian Le Mans Series 2018/19 finalen køres på Sepang International Circuit om halvanden uge, kommer R24 holdet til start med tre hele nye kørere i bilen.

Sæsonen igennem har de kørt med forskellige kombinationer af kvinder, som Marie Iwaoka har været en fast del af i sæsonen tre første løb. Hun har haft Stephane Kox, Anna Inotsume og Sarah Bovy som skiftende holdkammerater, men nu må Iwaoka selve vige pladsen for tre andre.

Katherine Legge, Michelle Gatting og Margot Laffite bliver de tre kørere i Ligier JS P3 raceren i Malaysia. De tre kørere har ikke tidligere kørt sammen, men især Legge har en kæmpe erfaring med forskellige biler og medkørere. Hun kørte senest en LMP3 bil ved Michelin Encore løbet på Sebring i november måned. Derudover kører hun for Meyer Shank Racing i en Acura GTD racer i IMSA WeatherTech SportsCar Championship.

Det bliver første gang at Gatting og Laffite skal køre ræs i en LMP3 racer.

R24 #50
Photo: Asian Le Mans Series

Margot Laffite er datter af den tidligere Formel 1 kører Jacques Laffite, men har selv kørt i flere forskellige GT og Touring Car serier.

Gatting har trods hendes unge alder et væld af erfaring i mange forskellige biler. VW Scirocco Cup, Porsche Carrera Cup Deutschland og Gulf 12 Hours er blandt de mange forskellige serier, at hun allerede har kørt. Dertil kommer både Danish Thundersport Championship og Danish Supertourisme serierne i Danmark, men ingen af disse biler er så hurtige som LMP3 raceren – ej heller hendes Kessel Racing Ferrari #83 GTE bil, som blev offentliggjort for små to uger siden.

Asian Le Mans Series finalen køres den 22. til 24. februar, og kan følges på Asian Le Mans Series YouTube kanalen.

Relaterede nyheder