Vilde farver på Rebellion bilerne

Der kommer nogle helt vilde farver på de to Rebellion Racing biler, når 24 timers løbet på Le Mans 2019 skal køres næste weekend.

Bilernes alternative design er lavet af Tomyboy, og fremhæver et nyt samarbejde ROCKETBYZ.

Rebellion Racing #1
Graphics: Rebellion Racing

Der er stor tradition for specielle designs på bilerne til 24 timers løbet i Le Mans. De to Rebellion racere er dog heller ikke de eneste. Sidste weekend præsenterede Team Project 1 en abstrakt Porsche, som virkede vild på det tidspunkt – men måske overgået af Rebellion Racing.

Rebellion Racing #3
Graphics: Rebellion Racing

For et par år siden havde Larbre Competition også en abstrakt Corvette C7.R med, som også brugte en masse nuancer på farvepaletten.

Offentligheden får mulighed for at se bilen helt tæt på i dag klokken 16.40, når bilerne er til teknisk kontrol i Le Mans bymidte, mens de kører de første omgange ved træningen på onsdag klokken 16.00.

Relaterede nyheder