Tincknell: “Det har været svært”

Det var ikke det bedste år for Ford Chip Ganassi Team UK #67 i FIA World Endurance Championship i år, hvor holdet aktuelt er femmer i kørernes mesterskab, efter deres holdkammerater i #66, men 31,5 og 28,5 point efter en potentiel tredje plads i mesterskabet, som AF Corse #51 i øjeblikket sidder på. Porsche har allerede sikret sig Verdensmesterskabet, men skal blot have afgjort om det er Michael Christensen/Kevin Estre som aktuelt fører VM med #92 eller om det er Richard Lietz/Gianmaria Bruni i #91.

Racing24-7.net fik en snak med Harry Tincknell i går, for at snakke lidt om sæsonen indtil nu, weekenden som venter, og lidt omkring fremtiden.

Det er fjerde år at bilen kører nu. Tror du at noget af den manglende pace i år er på grund af bilens alder, eller har I bare ikke ramt det med dæk og bilens opsætning i år?

“Vi har været hurtige. Vi har haft 3 Pole Positions og podium pladser og potentielle sejre. Vi laver konstant forbedringer på bilen. Selvfølgelig kan du ikke ændre noget aerodynamisk eller mekanisk, men systemer og elektronik og sådan nogle ting kan man forfine, og så lære fra tidligere år med strategi og sådanne ting. Jeg tror at bilen har haft tre Poles, to andenpladser i kvalifikationen, så bilens fart er ligeså godt som den altid har været.”

Så er det bilens fart over tid, hvor I har haft lidt problemer?

“Hmm, det ved jeg nu ikke. Farten i regn mangler, men vi har haft tre våde løb i år. Farten i tørvejr på Spa var rigtig god, og på Sebring var vi med i 6 timer, så der var også god fart. Spa- Ford vandt løbet, så der var god fart. Silverstone førte vi i omkring 5 timer, så der var god fart der. Vores pace at været god. Vi kørte toer på Le Mans sidste år til tider, så jeg tror bare at det er heldet som har svigtet – tingene er ikke faldet i hak. Det er ærgerligt, men der er ikke noget galt med vores fart.”

Harry Tincknell
Photo : JJ Media

2018/19 sæsonerne har været hårde for dig som kører, både i FIA World Endurance Championship, i IMSA WeatherTech SportsCar Championship (med Mazda Team Joest) og European Le Mans Series (med Carlin).

“Ja det har været svært. Du bygger dig selv op til hvert løb, og så bliver du banket en smule tilbage. Men det er en del af det. Som kører, i din karriere, har du gyldne øjeblikke, hvor alt hvad du rører bliver til guld, og du bare surfer derudaf på en bølge. Andre gange føles det bare som om at du ikke kan gøre noget rigtigt.”

Tincknell havde sådan en bølgetop i 2014-16 da han kørte for JOTA Sport i ELMS, ved at vinde Mesterskabet i 2016, plus han vandt Le Mans i LMP2 kategorien i 2014 – i hans Le Mans debut.

“Jeg kan huske i ’16, at jeg vandt tre løb i træk, så jeg var ubesejret i omkring 18 timer. Vi har haft noget uheld, men hvis vi har held i sprøjten denne weekend, så kan det godt opveje alt uheldet gennem de seneste 18 måneders tid – vi må se. Jeg elsker ræset, og jeg er i en god position. Jeg er super heldig at køre løb i USA og i WEC samt andre programmer. Så de seneste år har været meget omskiftelige – jeg nyder virkelig at køre GT, og lad os se hvad der sker i fremtiden. Jeg hører nogle rigtig positive ting, så nu må vi se.”

Nogle af de nyheder kunne meget vel dukke op i morgen, når FIA WEC 2019/20 startlisten bliver offentliggjort.

“Jeg tror at der er mange spørgsmål på Le Mans, som mangler svar i år, i forhold til de foregående år. Åbenlyst, hvad kommer der til at ske med fremtiden af WEC, og hvad bringer fremtiden for Ford og Multimatic – alle sådan nogle ting. Der er mange spørgsmål som mangler svar. Jeg tror at I snart kommer til at høre noget. Vi går en spændende tid i møde – jeg er 27 og på toppen af min karriere, og det lyder som om at fremtiden for sportsvogne er meget spændende – jeg håber bare at jeg er en del af den.”

Han vendte tilbage til ELMS serien i år med Carlin, hvor han kører sammen med Jack Manchester og Ben Barnicoat, så var det en del af en fremtidssikring, på grund af usikkerheden i de andre programmer?

“Ja helt sikkert. Med Jack Manchester og Carlin er det nogle jeg har kendt i lang tid, og som jeg har et godt forhold til. Der var en chance for at køre fem løb i år, så det bliver fedt at komme tilbage til ELMS. Selvfølgelig er der en masse gode minder fra der med JOTA. Og ja, med al usikkerheden omkring hvad der kommer til at ske, så var der denne mulighed for et ekstra program, som kan støde til mine hovedprogrammer… Det er en af de gode ting omkring Ford, at vi får lov til at køre nogle ekstra ting, som kan holde os skarpe. Jeg kommer til denne weekend med en masse kilometer i kroppen, så jeg føler mig frisk og klar til at give den gas. Det hjælper også hovedprogrammet, at jeg kan køre andre ting, andre biler og andre baner. Hvad end der sker i fremtiden, er jeg et godt sted.”

Ford Chip Ganassi Team UK #67
Photo : JJ Media

Harry Tincknell viste god fart i gårsdagens kvalifikation, hvor han bankede en Pole Position omgang af lige før afslutningen af den første af de tre kvalifikationer.

Dette interview blev lavet i går eftermiddags, men allerede her håbede han på at kunne vise noget godt i denne uge.

“Jeg synes at Andy (Priaulx, red) og jeg har været rigtig stærke gennem de seneste 4 år i mesterskabet, og så er det fedt at have Boma (Jonathan Bomarito, red) med i bilen. Han gjorde et godt arbejde på Sebring, ved at hoppe direkte ind og være oppe i fart med det samme. Jeg synes at han komplimenterer os perfekt, fordi at han kommer ind og gør et godt arbejde, og så er han meget afslappet, hvilket jeg tror at godt da Le Mans kan blive meget intensiv nogle gange, og så er det godt at have en afslappet stemning i bilen, som også er meget hurtig, naturligvis. Han er tidligere vinder i IMSA i GT klassen, og er super hurtig i Mazda’en, så jeg tror at det er en meget stærk line-up, og forhåbentlig har vi overtaget – men så længe at en Ford er øverst på podiet, da det er hovedmålet.”

Tincknell og Bomarito er holdkammerater hos Mazda Team Joest i IMSA serien, så de to kender allerede hinanden rigtig god. Så det gør vel det hele meget nemmere, end hvis en “tilfældig” kører stødte til de to faste?

“Ja, han glider nemt ind, og os tre udgår en rigtig balanceret bil. Han komplimenterer det som Andy og jeg har bygget op over de seneste år ret godt. Vores ingeniør hos Ford var også ingeniør på vores bil på Daytona i år, så han har allerede et godt forhold til folk på holdet, og det var en let overgang for ham at komme ind, og det var også derfor at han kunne levere sådan et godt stykke arbejde på Sebring, hvor vi sluttede treer. Han er en slags perfekt kandidat til at være her, og jeg er sikker på at han nyder at være tilbage på Le Mans.”

Den anden og tredje kvalifikation køres senere i dag klokken 19-21 og 22-00.

Relaterede nyheder