Store overraskelser i Hell

FIA World Rallycross Championship, Powered by Monster Energy var nået til sæsonens 5. afdeling, som skulle køres i norske Hell.

Niclas Grönholm var endelig tilbage i feltet, efter et længerevarende sygdomsforløb omkring en blindtarmsbetændelse, men da han havde været fraværende i både 3. og 4. afdeling af mesterskabet, skal der ske mirakler for den finske kører, såfremt han skal gøre sig håb omkring en VM medalje i 2019.

Inden weekenden var brødrene Timmy og Kevin Hansen i front af VM.

I Q1 var weekendens første drama, da Timmy Hansen og Janis Baumanis stødte sammen i spektakulær stil i Sving 1, lige efter starten. Det sendte Baumanis op i luften, og tog Guillaume de Ridder med i faldet. Både Baumanis og de Ridder var ude af løbet, mens Timmy Hansen kunne vinde heatet.

I Q2 slog Baumanis tilbage og vandt sit heat. Kevin Hansen og Anton Marklund have lidt kontakt, men ikke mere end hvad der var acceptabelt i Rallycross.

Men efter lørdagens ræs var Niclas Grönholm den bedste mand af alle. Der ventede dog stadig to kvalifikationsheat mere søndag, inden semifinalerne og finalen.

Kevin Hansen, Anton Marklund, Timo Scheider, Liam Doran, Rokas Baciuska
Photo: FIAWorldRallycross.com

Vejret var igen perfekt med solskin til søndagens kørsel.

Q3 i havde Krisztian Szabo og Cyril Raymond kontakt i deres heat. Det bremsede dem så meget at de røg ned på de to sidste pladser, med nogle meget langsommere tider. Ellers var der ikke det helt store at rapportere omkring.

Q4 var der igen krig mellem Szabo og Raymond, hvor de to stødte sammen i Joker Lap – men med Szabo som taber af den duel, igen.

Der var også krig mellem Andreas Bakkerud, Liam Doran og Anton Marklund, under starten af deres heat i Q4. De tre kørere kollidere rundt i Joker lap, men Bakkerud kom bedst ud af det, og endte med at vinde heatet. Marklund knækkede forhjulsophænget, men fik alligevel bilen kæmpet i mål.

Efter de fire kvalifikationsrunder var Niclas Grönholm, Timur Timerzyanov, Timo Scheider, Kevin Abbring, Janis Baumanis og Guerlain Chicherit i Semifinale 1, mens Timmy Hansen, Andreas Bakkerud, Kevin Hansen, Anton Marklund, Cyril Raymond og Liam Doran var i Semi 2. Prominente kørere som Krisztian Szabo og Oliver Bennett nåede ikke videre.

Vejret skiftede dramatisk til finalen, hvor et kæmpe regnvejr drev ind over banen, hvilket gav kørerne helt nye udfordringer. Alle nåede dog at komme på regndæk, men alligevel er banen helt anderledes at køre på end i tørvejr.

Timo Scheider lavede en tyvstart, hvilket gav ham en ekstra Joker Lap som straf.

Niclas Grönholm, Kevin Hansen
Photo: FIAWorldRallycross.com

I andet forsøg var der vild panik i Sving 1, hvor folk bankede sammen til højre og venstre. Guerlain Chicherit startede på sidstepladsen, men forsøgte at komme først ind i Sving 1. Han stod fuldstændig på tværs, efter lidt kontakt med Timerzyanov, ramte Scheider, og sendte tyskeren ud af løbet med et knækket hjulophæng. Alt imens kunne Grönholm stikke af.

Timerzyanov og Abbring duellerede omkring andenpladsen i løbet, hvor de to byttede plads et par gange. Abbrings forrude var fuldstændig dugget til, men han fik den grønne Skoda gjort så bred som muligt, så Timerzyanov ikke kunne komme forbi. Alt imens kunne Grönholm køre en sikker sejr hjem foran Abbring, mens Baumanis fik overhaler Timerzyanov på sidste omgang. Dagen var slut for Timer Timerzyanov, Guerlain Chicherit og Timo Scheider.

Kevin Hansen fik den bedste start, mens Timmy Hansen faldt helt ned på sidstepladsen. Doran, Marklund og Timmy Hansen var alle i Joker Lap på første omgang. Raymond to Joker på 3. omgang, men faldt tilbage på sidstepladsen. Kevin Hansen var dog ikke specielt hurtig, og holdt Bakkerud bagved. Doran havde skudt papegøjen, da han kunne sidde i P3, og bare vente på at top 2 dykkede i Joker Lap på sidste omgang, hvor de flettede ind på 3. og 6. pladsen. Det kom endda til kontakt mellem Kevin og Timmy Hansen, i duellen omkring P3.

Liam Doran vandt Semi 2 foran Anton Marklund og Kevin Hansen. Timmy Hansen, Cyril Raymond og Andreas Bakkerud var ude.

Doran tog starten på finalen, og dykkede i joker sammen med Marklund og Baumanis. Alt imens fik Kevin Abbring kæmpet sig i front, foran Kevin Hansen og Niclas Grönholm.

På den næstsidste omgang dykkede Abbring i Joker, og faldt tilbage på sidstepladsen i det tætte løb. Alt imens gik Kevin Hansen og Niclas Grönholm i krig med hinanden, med Hansen blev foran Grönholm. De to dykkede i Joker Lap på allersidste omgang, og kom ud lige efter Anton Marklund, som kunne køre karrierens første sejr hjem, foran Kevin Hansen og Niclas Grönholm. Janis Baumanis, Kevin Abbring og Liam Doran sluttede på de resterende pladser.

Niclas Grönholm, Kevin Abbring
Photo: FIAWorldRallycross.com

Men det var kun indtil officials blev involveret.

Anton Marklunds Renault Megane overholdt ikke det tekniske reglement, så han blev udelukket fra hele arrangementet – altså ingen point fra hverken kvalheat eller finaler.

Kevin Hansen fik en tidsstraf for kontakt – og det betød så at Niclas Grönholm kunne tage sejren foran Kevin Hansen, Janis Baumanis, Kevin Abbring og Liam Doran.

Timmy Hansen er fortsat i front af VM, med lillebror Kevin på P2, Andreas Bakkerud i P3 og Janis Baumanis. Timur Timerzyanov og Niclas Grönholm. Imponerende nok er Grönholm blot 29 væk fra VM føringen, på trods af at han har været ude i to afdelinger, så han kan stadig nå at hente det i de resterende 5 afdelinger.

Det næste løb køres om en lille måned, når FIA World Rallycross Championship drager til Sverige, til den legendariske Höljes bane.

Relaterede nyheder