2 biler disket – flere undersøgelser i gang – opdateret

Løbsresultatet af 24 timers løbet på Le Mans 2019 har fået to væsentlige ændringer.

Ford Chip Ganassi Team USA #68 og Keating Motorsports Ford #85 er begge blevet udelukket på grund af tankkapaciteten på bilen ikke overholdt kravene og BOP’en, som blev udstedt til løbet.

Ford Chip Ganassi Team USA #68
Photo: JJ Media

Der er ikke så mange flere detaljer omkring sagen, men ACO har bare sendt dette korte statement ud – plus at de skriver at resten af resultaterne stadig ikke er endelige.

Ford #68 sluttede oprindelig 4’er i GTE Pro, mens #85 vandt GTE Am kategorien.

Vi følger udviklingen, og kommer mere flere informationer, når de foreligger.

Opdateret – Dokumenterne fra kontrollanterne viser at #68 havde en tankkapacitet på 97,83 liter, mens kun 97 liter fra tilladt. Holdet forklarede at den oprindelig tankkapacitet var blevet målt på deres amerikanske værksted, inden bilerne blev sendt over til Frankrig, og så kom der BOP ændringer i løbsugen, som de ikke havde andre muligheder for end at beregne sig til en ny størrelse, men faktisk ikke kunne dobbelttjekke det. Deres tankstørrelse forud for BOP ændringen var 96 liter.

#85 havde to fejl. For det første var deres minimums tid under tankningerne kun 44,4 sekunder i stedet for 45 sekunder. Det var på grund af en forkert begrænser i tankanlægget. Holdet fik en tillægstid på 55,2 sekunder for den fejl, hvilket ville have sendt dem tilbage på andenpladsen i løbet. MEN udover det, så begik de samme beregningsfejl som #68 gjorde, i deres skifte fra 95 til 96 liter tank i løbsugen. Deres tank er blevet mål til at være mindst 96,1 liter, hvor kun 96 liter var tilladt i løbet jf. den seneste BOP. Og det andet regelbrud resulterede i udelukkelsen fra løbet.

Det efter os med et stort spørgsmål – overholdt de andre tre Ford racere maksimum tankstørrelserne? Og hvis de gjorde, hvorfor var det så kun #68 og #85 som havde lavet fejl beregninger? Og hvad med de andre GTE konkurrenter, som også fik en ændring af tankstørrelsen i løbsugen?

Så vi kommer måske til at høre mere i de kommende timer og dage – resultaterne er i hvert fald stadig kun foreløbige.

Relaterede nyheder