Norma kommer til Asien

Når Asian Le Mans Series starter igen i november 2019, kommer der til at være et nyt mærke i LMP3 klassen.

Hidtil har vi været vandt til Ginetta, ADESS og især Ligier, men nu kommer der mindst et Norma chassis til start.

Det er britiske Nielsen Racing som kommer med indtil videre en Norma M 30, men de arbejder på også at få en bil nummer 2 med.

Holdet er ikke ukendt med Asian LMS, hvor de deltog med to biler under Ecurie Ecosse/Nielsen navnet, hvor Christian Stubbe Olsen var den ene af de fire kørere. Her var det dog to Ligier JS P3 biler.

Nielsen Racing #2
Photo: JJ Media

I denne European Le Mans Series og Michelin Le Mans Cup sæson er holdet dog skiftet delvis over til Norma racere, som Colin Noble og Tony Wells deltager i begge serier med, mens de holder fast i en Ligier som teamets anden bil i ELMS.

Teamet har ikke offentliggjort nogle kørere endnu, men alt andet end Noble/Wells vil være lidt af en overraskelse, da samarbejdet med teamet fungerer rigtig godt, og de aktuelt er 6’er i ELMS og 3’er i LMC stillingerne.

Asian Le Mans Series 2019/20 starter den 24. november i Shanghai i Kina.

Relaterede nyheder