Corvette indkalder reserve til CTMP

Corvette Racing er blevet nød til at indkalde en reserve til denne weekends IMSA WeatherTech SportsCar Championship løb på Canadian Tire Motorsport Park, det som tidligere var kendt som Mosport.

Sidste weekend kørte holdet ræs på Watkins Glen banen, og her var Tommy Milner involveret i et uheld på løbets første omgang. I uheldet skader Milner sin venstre hånd, hvilket gør at han ikke kan køre ræs denne weekend.

Corvette Racing #4
Photo: JJ Media

Derfor har de indkaldt deres 3. kører fra Le Mans, Marcel Fässler, som så skal danne par med Oliver Gavin i #4.

Det bliver det 4. løb i år at Fässler skal køre for det amerikanske mærke, efter Daytona, Sebring og Le Mans.

Marcel Fässler
Photo: JJ Media

Fässler er et naturligt valg til bilen, da han allerede kender Gavin, plus alle andre kørere med erfaring fra C7.R raceren er i aktion. 3. kører i #63 på Le Mans, Mike Rockenfeller, skal køre DTM for Audi Sport, og brødrende Ricky og Jordan Taylor skal selv køre IMSA for henholdsvis Acura Team Penske og Konica Minolta Wayne Taylor Racing Cadillac.

Det er endnu uklart om Tommy Milner er klar til den efterfølgende afdeling på Lime Rock Park om kun 14 dage. Han skal tjekkes igen af læger forud for weekenden.

Relaterede nyheder