Graff stiller op i Asien

Det franske Graff hold er også klar til at tage en tur til Asian Le Mans Series i 2019/20 sæsonen.

Holdet stiller op med to Norma M30 LMP3 racere, hvoraf de har bekræftet at Eric Trouillet skal køre i den ene af dem.

Trouillet kører aktuelt med i Michelin Le Mans Cup, hvor han deler bilen med sønnen Adrien. Det er dog kun farmand som er bekræftet i Asian LMS indtil nu.

Graff #9
Photo: JJ Media

Graff har mange jern i ilden, da de udover at køre i Michelin Le Mans Cup, også deltager i LMP2 i European Le Mans Series, samt Ultimate Cup, som er en løbsserie for LMP3 biler. Udover sportsvogns programmerne, har de også en Formel Renault bil i garagen.

Graff skal på banen igen næste weekend, hvor European Le Mans Series og Michelin Le Mans Cup kører på Circuit de Catalunya i Spanien.

Relaterede nyheder