Spansk LMC løb i stegende hede

Michelin Le Mans Cup fik kørt en meget varm 4. afdeling af 2019 mesterskabet på Circuit de Catalunya.

De fik køretiden fra 13 til 15, hvor temperaturen var omkring de 30 grader, og sol fra en skyfri himmel.

Graff #39 med Adrien Chila og Nicolas Schatz havde taget Pole Position i LMP3 foran DKR Engineering #3 og Nielsen Racing #2.

Christian Stubbe Olsen og holdkammerat James Dayson i RLR MSport #14 skulle starte løbet fra 13. position, mens KEO Racing #43 med Johan Jokinen og Alain Costa startede fra 17. pladsen.

I GT3 klassen var Krypton Motorsport Mercedes #35 med Marco Zanuttini og Stefano Pezzucchi på Pole foran Kessel Racing Ferrari #8 og Luzich Racing Ferrari #71 med Mikkel Mac bag rattet.

LMC Barcelona 2019 start
Photo: JJ Media

Starten blev lettere kaotisk, da bilerne ikke holdt en god nok formation, til at de ville sætte løbet i gang. Det gav lidt panik ned gennem rækkerne, men heldigvis ikke noget større sammenstød, som man ellers tidligere har set, når starten bliver afbrudt.

Næste startforsøg gik meget bedre, og alle kom godt afsted.

Det viste sig dog at CD Sport #30 havde haft lidt kontakt, og manglede lidt af bagenden på bilen.

Grainmarket Racing #20 og Kessel Racing #8 havde en kontakt med hinanden, og spandt rundt, men til alt held blev ingen af bilerne ramt.

AT Racing #90 havde en rigtig god start på løbet, og kom op fra 5. startposition til 3. pladsen i løbet.

CD Sport #30 & Scuderia Villorba Corse Mercedes #7
Photo: JJ Media

Desværre for #90 måtte de pitte og så udgå efter godt et kvarters ræs, med et teknisk problem på bilen. Det var super ærgerligt efter den gode start på løbet.

United Autosports #23 havde et spin, men undgik heldigvis at blive ramt.

RLR MSport #14 havde en tur i gruset i Sving 9, hvor James Dayson desværre sad fast i gruset, så der måtte en Full Course Yellow til, så han kunne blive trukket fri igen.

Ebimotors Porsche #88 havde ellers været langt fremme i GT3 feltet, men da løbet blev givet frit igen, var de meget længe om at komme op i fart, og blev passeret af Kessel Racing Ferrari #8.

Luzich Racing Ferrari #71 & Spirit of Race Ferrari #51
Photo: JJ Media

Krypton Motorsport Mercedes #35 havde ikke haft en ret god start på løbet, og var faldet langt tilbage i GT3 feltet. Stille og roligt fik de dog arbejdet sig fremad igen, så de inden det obligatoriske pitstop, var tilbage i top 5 igen.

Skaderne på CD Sport #30 var efterhånden blevet så slemme, at de måtte i pit for at få de løsthængende vragdele.

Spirit of Race Ferrari #55 og Graff #39 havde et sammenstød ude på banen, som sendte #55 rundt i et spin.

Cool Racing #4 havde en lille tur af banen, men var hurtigt tilbage på det rigtige underlag.

Det kom United Autosports #23 til gengæld ikke. Rob Hodes sad uhjælpelig fast i gruset, og havde endda haft kontakt med muren. Hodes roterede hele tre omgange, inden at han endte i gruset.

Det udløste dagens anden FCY periode, hvor alle bilerne måtte ned i fart.

Lige inden da, havde Cool Racing #96 også nået at have et solospin i opløbssvinget, men uden så dramatiske følger.

Ebimotors Porsche #88
Photo: JJ Media

Ebimotors #88 havde været lige frisk nok på speederen, da løbet blev frigivet, så de fik en pitstop straf for det.

Graff #39 havde ellers været i suveræn føring af løbet, men det tidligere sammenstød med #51 blev fulgt op med en Drive-through straf, og så var der chancer for en sejr ovre. Værre blev det da de fik en Drive-through straf mere, for ikke at have udført den først korrekt.

RLR MSport #14 fik også en drive-through straf, men det var for at have kørt for hurtigt i pitten.

KEO Racing #43
Photo: JJ Media

Cool Racing #4 var rigtig kommet i snurrehumør, og tog endnu et spin ude på banen.

Det var dog ikke kun Graff #39 som var i dommernes søgelys. #9 fik en 1 sekunders Stop & Go straf for ikke at have overholdt minimumstiden i forbindelse med deres pitstop.

Ebimotors Porsche #88 fik efterhånden arbejdet sig op gennem feltet igen, ved at overhale Mikkel Mac i Luzich Racing Ferrari #71 omkring andenpladsen.

Beechdean AMR #99
Photo: JJ Media

Scuderia Villorba Corse Mercedes #7 blev overhalet af Beechdean AMR #99 i duellen omkring 4. pladsen i GT3 klassen.

Olsen i RLR MSport #14 havde et mindre sammensted med Krypton Motorsport Mercedes #35, men begge biler kom videre.

Graff #9 havde et solospin, da Adrien Trouillet fik udbremset sig selv for enden af baglangsiden.

Scuderia Villorba Corse Mercedes #7 fik en 10 sekunders straf for ikke at følge reglerne i Sving 1, såfremt at man fik udbremset sig selv. Det ville dog ikke betyde det helt store, da de i forvejen lå på næstsidste pladsen i GT3 klassen.

Racing Experience #11 og Cool Racing #74 kæmpede helt indtil målflaget, men #11 vandt den duel omkring 6. pladsen i løbet.

Men efter to timers racerløb var det DKR Engineering #3 Laurents Hörr og Francois Kirmann som vandt, foran Nielsen Racing #2 med Tony Wells og Colin Noble, og United Autosports #24 med Wayne Boyd og Mike Guasch.

I GT3 klassen vandt Kessel Racing #8 med Sergio Pianezzola og Giacomo Piccini, foran Ebimotors Porsche #88 med Riccardo Pera og Alessandro Baccani og Luzich Racing Ferrari #71 med Mikkel Mac og Fabien Lavergne.

United Autosports #23 & #24, RLR MSport #14
Photo: JJ Media

Johan Jokinen og Alain Costa i KEO Racing #43 sluttede løbet på 14. pladsen blandt LMP3 bilerne, efter de måtte tage et ekstra pitstop i løbet, mens Christian Stubbe Olsen og James Dayton sluttede 15’er for RLR MSport #14.

DKR Engineering #3 har taget føringen i LMP3 mesterskabet, mens de uheldige Lanan Racing #25 er rykket ned som toere. Nielsen Racing #2 har konsolideret sig på 3. pladsen, men er blot 22 point fra føringen. Så får #3 et nul-score ligesom #25 gjorde denne gang, kan det hele tippe igen.

Luzich Racing #71 med Mikkel Mac og Fabien Lavergne fører fortsat mesterskabet i GT3, men Kessel Racing #8 er rykket væsentlig tættere på, mens Spirit of Race Ferrari #51 og Beechdean AMR har det samme pointantal – men efterhånden så langt bagved, at de hold foran skal udgå mindst en gang, for at de bare har en lille chance for mesterskabet. Men de kan til gengæld få sig en rigtig god kamp omkring 3. pladsen.

DKR Engineering #3
Photo: JJ Media

Det var så slut på en kort, men hektisk fredag og lørdag for Michelin Le Mans Cup. Der er dog langt fra alle kørerne som kan hoppe i strandstolen – der køres nemlig et European Le Mans Series løb senere i dag,  hvor nogle af kørerne skal i aktion igen.

Den næste afdeling af Michelin Le Mans Cup køres om 2 måneder på Spa Francorchamps den 20. og 21. september, da LMC holdene ikke er med til ELMS weekenden på Silverstone, da FIA WEC er med den weekend.

Relaterede nyheder