Brasilien erstattet af COTA

Der bliver ikke noget FIA World Endurance Championship løb i Brasilien i februar 2020.

På trods af at 2020 løbet blev annonceret i marts 2018, har der været så mange problemer med løbet promotor, at WEC organisationen ikke har set anden løsning, end at aflyse løbet i Brasilien, og flytte det til en anden bane.

WEC organisationen har arbejdet på erstatning gennem flere uger, hvilket ikke har været noget nemt puslespil. Om halvanden uge køres der løb i Bahrain, og herefter var planen at sejle bilerne til Brasilien, og derefter videre til Sebring i midt-marts. Derfor skulle det være en bane på ruten, og hvor vejrforholdene i februar måned også skal være til racerløb.

Der blev snakket om bl.a. Kyalami i Sydafrika, men valget er faldet på Circuit Of The Americas i Texas, som også er kendt som Formel 1 bane, og som tidligere har afholdt WEC løb, inden man skiftede til Sebring, som ellers er det aktuelle Nordamerikanske løb på kalenderen.

Spirit Of Race Ferrari #54
Photo: Marius Hecker / AdrenalMedia.com

Det betyder dog at der bliver ændret lidt på løbsdatoen. Grundet Super Bowl finalen i USA, kunne løbet ikke afholdes på den oprindelige dato på 1.-2. februar, men bliver i stedet lagt på den 22.-23. februar. Weekenden inden, den 14.-15. februar bliver der kørt Formel E, så og her er der sammenfald for visse af kørerne. Derfor var det ikke en mulighed. Hvorfor at man så ikke har valgt den 8.-9. februar, er ikke nærmere forklaret.

Den nye dato betyder dog at der er sammenfald mellem FIA World Endurance Championship løbet på COTA, og sæsonfinalen i Asian Le Mans Series på Chang International Circuit i Buriram, Thailand. Det giver umiddelbart kun problemer for to kørere, nemlig de to AF Corse kørere, Alessandro Pier Guidi og Davide Rigon, som kører for henholdsvis AF Corse #51/Spirit Of Race #51 og AF Corse #71/HubAuto #27, plus Ross Gunn i D’Station Racing #77 og Aston Martin Racing #98 i WEC.

Den næste afdeling af FIA World Endurance Championship køres den 14. december 2019.

Relaterede nyheder